Hjemmefødsel, hvilke overvejelser havde vi?

Til jer der ikke ved det, så blev vores 3. barn Vigga født ved en planlagt hjemmefødsel. Umiddelbart synes jeg ikke rigtig, at Thomas og jeg er de typiske “hjemmefødsels typer”, hvis sådanne nogle findes. Men det er nok mest pga. mine egne fordomme omkring det at føde i sit eget hjem. En fordom som lyder som følgende:

Hjemmefødere er sådanne nogle hippietyper, der føder i badekar i stuen imens duften af røgelsespinde fylder hele lokalet samtidig med at stille yoga musik klinger ud af højtalerne.

Noget som jeg på ingen måder lige kan relatere mig selv til.

Det var sjovt at fortælle folk, at vi havde valgt en hjemmefødsel, for 9 ud af 10 gange kom spørgsmålet: “Skal du så havde badekar i stuen?”. Det grinte jeg meget af, da mine egne fordomme lige som blev bekræftet. Jeg drømte hverken om badekar, røgelsespinde eller stille musik, men bare levering af 1 stk sund og rask baby, uden forstyrrelser. I min optik er en fødsel ikke “smuk” men nærmere “bare” levering af en baby. Jeg synes på ingen måder en fødsel er sjov eller forbundet med store følelser, jeg ser det mere som et marathon og så elsker jeg lykken ved endelig at være i mål og få sin præmie. Hvordan jeg kommer hen til målet er mig ligegyldigt, bare jeg gennemfører.
Men hvordan kom denne hjemmefødsel så på tale?

Nu skal du høre. Mine to store drenge er begge født på Skejby sygehus. En oplevelse, som jeg i det store og hele ikke har noget negativt at sige om. Men svaret er simpel. Jeg er lynføder eller måske er jeg rettere sagt bare ENORM dårlig til at bedømme, hvor langt jeg er i et fødselsforløb 🙂 Det er nok mest det sidste. Det resulterede blandt andet i, at jeg ved min 2. fødsel fik presseveer hjemme i køkkenet og kun nåede at være på fødegangen 20 min. inden Jeppe var født (Og vi boede vel og mærket kun 1 km fra Skejby sygehus).
Se, da vi så blev gravide med Vigga var vi flyttet. Så nærmeste fødegang var nu 26 km væk. Den kloge kan nu se, at hvis vi havde boet her, da jeg var gravid med Jeppe, så havde vi næppe nået sygehuset. Bum bum, så er valget ikke svært vel? Jeg følte egentlig at valget stod mellem en uplanlagt hjemmefødsel eller en planlagt hjemmefødsel. Derudover havde jeg haft to fuldstændige naturlige ukomplicerede fødsler, hvormed vi hurtigt følte, at hjemmefødsel nok var det rette for os.

Men var vi slet ikke skeptiske? Jo for fanden! Thomas fik det dårligt under/efter fødslen af Jeppe, da han ikke tåler så meget blod. Lige der hvor jeg troede, at hele verden drejede sig om det her lille vidunder jeg de sidste timer, havde brugt alle mine kræfter på at få presset ud til verden, så var sundhedspersonalet åbenbart mere optaget af at måle puls og blodtryk på min kæreste! 🙄☺️ Øhh hvem havde lige lavet det hårde arbejde her og så render han fandme med alt opmærksomheden. TYPISK mænd! 😜
Nå, men min største bekymring der fyldte ift. hjemmefødsel var derfor dette scenarie: “Jeg føder inden jordmoderen når at komme, med to vågne drenge (med den ene dreng i hvorfor alderen) og en besvimet kæreste…”. Det kunne være et pisse fedt scenarie ikke? Men jeg blev simpelthen nødt til at tro på, at dette scenarie ikke ville blive aktuelt, på trods af, at det faktisk fyldte en del under graviditeten.

Desuden havde vi været til åbent hus arrangement på Kolding sygehus omkring information om hjemmefødsel. Det var dejligt at få nogle facts på bordet omkring risiko osv. Ikke fordi jeg var i tvivl omkring at vi skulle føde hjemme, men det er jo altid rart at høre og se at der ikke er større risik for komplikationer ved hjemmefødsel (snart nærmere imod). Til gengæld var informationsaftenen lige den sidste dråbe til, at manden også blev overbevist om at det selvfølgelig ikke kunne være andet end en hjemmefødsel og han var helt tryk 😊

Planen omkring fødslen var, at hvis fødslen gik i gang i hverdagene, så skulle drengene over til nabobørnene. Hvis det var weekend, havde vi forskellige alliancer afhængig af hvilken weekend fødslen skulle være og hvis fødslen gik i gang efter drengene var puttet til nat, skulle vi ringe efter min mor som så ville komme. Her var vi dog alle tre enige om, at min mor ikke skulle være med til selve fødslen, men koncentrere sig om drengene eller være et andet sted i huset. Vi var alle enige om, at hun ikke skulle være en del af fødslen, da Thomas og jeg gerne ville have denne for os selv sammen med jordmoderen. Jeg har det bedst med at skulle forholde mig til så få mennesker så muligt under en fødsel, desuden ønskede min mor heller ikke at være en del af det på tæt hold, da hun ikke mente, at hun kunne holde til at se mig have så meget smerte. Så det var egentlig dejligt, at vi ligesom var ret enige på det plan….
Vi diskuterede også om drengene skulle have lov til at være med til fødslen, men blev ret enige om, at vi syntes de var for små. Vi skulle jo nødigt give dem mareridt de næste år frem (jaja selvom jeg godt ved det er naturligt og alt det der). De fyldte 2 og 4 år den måned jeg havde termin. Og jeg kunne ikke helt overskue at jeg også skulle forholde mig til dem under fødslen. Den eneste måde, jeg kunne se de skulle være hjemme på, var som sagt, hvis de var puttet i deres senge og allerede sov i huset, og hvis det blev aktuelt,  skulle min mor tage over og være hos dem.

På den anden side af denne hjemmefødsel er jeg slet ikke i tvivl om, at det var det rette for os. For endnu en gang var jeg dårlig til at opfange min krops signaler. Det endte med at jeg fik fremstammet til kæresten: “Nu ringer du altså lige og hører hvor langt jordmoderen er, for jeg føder altså nu”. Heldigvis var hun lige kørt inden for byskiltet og 10 min senere kom vores velskabte pige til verden <3 Heldigvis artede drengene sig og sov fra det hele, på trods af, at min mor ikke nåede at komme, Thomas besvimede ikke, jordmoderen nåede at komme og sidst, men ikke mindst, fik vi en sund og velskabt pige. Opskriften på min perfekte fødsel!

Du kan læse hele min hjemmefødsel besretning her ☺️

Er der mon flere hjemmefødere der læser med? Hvad gjorde I af overvejelser? Og er der mon nogen der planlægger hjemmefødsel? 😍

11 comments / Add your comment below

  1. Vi overvejer rigtig meget hjemmefødsel her 3. gang – dog er det min kærestes 1. gang. Men jeg har også to fuldstændig ukompliceret fødsler bag mig, og det gør ham fuldstændig tryg ved tanken. Og så er vi kun 6 km fra hospital, hvis det bliver nødvendigt 😉 men jeg har også født ret så hurtigt de to første gange – og så er begge drenge født i vand, så jeg bliver altså en af dem med et kar i stuen 😂

    1. Åhhh nej Simone, er du en af “dem” 😂
      Men der bliver da spændende om det er det I beslutter jer for 😁 Men sp skal du jo til at have fat i fødekar 😜 Er du medlem af Facebook-gruppen hjemmefødsel?

      1. Åbenbart 😂😂 Men jeg fødte begge drenge i vand, og jeg nægter at gøre det uden 🙈😂 Det er jordens bedste smertelindring. Jeg er 17+0 i dag og har først en tid til 1. jordemoderbesøg her på fredag, det er ret sent, synes jeg, men der vil det klart blive et samtaleemne, for jeg ved ikke engang, hvor man anskaffer sig sådan et kar 🙈 Nej – jeg anede ikke, at der eksisterede en! Jeg ansøger straks om medlemskab 👏🏼

        1. Jeg sponsorerer gerne røgelsespinde og yoga musik til dig 😉
          ja det hele bliver så sent, når man er fleregangsfødende. Der har man åbenbart tjek på det hele 😂
          Ang fødekar, så synes jeg ofte der figurerer brugte badekar til salg på den hjemmefødsels Facebook side. Ved også man kan leje det, men så skal man vidst være ude i god tid! 😊
          Har I besluttet jer eller er I stadig på overvejelsesstadiet?

  2. Hej. Dejlig beretning ❤❤ jeg har det fuldstændig som dig mht fødslen – et nødvendigt onde, som man hverken frygter eller glæder sig til. Og præmien: en baby!
    Jeg skal heller ikke have badekar mv. Men tænker boksmadras på ben og en madras på gulvet til at sidde på knæ på.
    Det er jeg mest spændt på er altså svineriet… Det er sgu nok det jeg har det strammest med… var der meget ved din fødsel og hvem tog sig ligesom af det?
    Vh Sophie- termin om 9 dage med nr 3…og slet ikke klar 😆

    1. Kære Anne-Sophie.
      Tusind tak for kommentar. Hvor lyder det spændende med din forestående hjemmefødsel, det skal nok blive godt, selvom det ikke er med badekar og røgelsespinde 😉
      Jeg kan faktisk ikke huske meget omkring “svineriet” efter fødslen. Jeg fødte stående ude på badeværelset. Det eneste jeg husker, var lige blod op af lågerne ellers sørgede jordmoderen for at alt kom af vejen i den fødselsspand som jeg havde. Det fyldte også en del inden fødslen for mig men er slet ikke rigtig noget jeg husker nu her, når jeg tænker tilbage på fødslen. Så jeg tænker også at du slet ikke skal tænke over det 🙂 Jordmoderen ryder pænt op 😉
      Held og lykke med fødslen! Du bliver nok ikke klar før baby er i dine arme 😛

Skriv et svar