BLW – baby-lead weaning

Da vi fik vores første barn, gjorde vi os ikke mange overvejelser omkring mad. Jeg kan huske vi næsten talte dage til Hjalte blev 4 måneder, så vi kunne begynde på skemad. Så skete der noget nyt og en ny milepæl var nået. Det gik faktisk godt med det skemad, omend det til tider var noget frustrerende når han ikke ville spise. Alt blev næsten målt og vejet, så vi kunne se, hvor meget han fik ned. Ej at forglemme alt den tid vi brugte på at lave seperat og varieret mad til ham. Det hele gik egentlig op i mad. Kan huske jeg på et tidspunkt tænkte “Hvorfor havde vi egentlig så travlt med at få ham i gang med skemad?”.
Så fik vi vores skønne Jeppe. Vi begyndte på skemad, da han var 6 måneder. Men han var ikke fan! Han ville på ingen måde samarbejde om det skemad. En fra min mødregruppe prøvede at prikke til mig, om jeg ikke havde overvejet BLW (Som hun havde gjort med begge sine børn). Jeg var bestemt ikke afvisende, men havde ALDRIG hørt om det. Så jeg begyndte at læse omkring emnet. Og jeg var FULDSTÆNDIG solgt! Det virkede SÅ meget mere som noget for os, både som familie (da han bare spiser sammen med som os) men også som Jeppe (Han kan selv styre det).

Så da vi fik Vigga, har der aldrig hersket noget tvivl om, at hun skulle være BLW barn. Dvs. hun blev fuldammet til hun var 6 måneder, hvorefter hun lige så stille begyndte at få tilbudt samme mad som os. Da vi i forvejen har 2 børn og det med måltider er en fast rutine i vores hverdagsliv, så var det bare så nemt, at sætte Vigga til bordet, hvor hun så kunne rode med det samme mad som os. Og så blev hun selvfølgelig ammet ved siden af.
I korte træk handler blw om at man springer grødstadiet over. De får udelukkende tilbudt samme mad som resten af familien og så bliver de ammet eller får flaske ved siden af. Man kan også kalde blw for “babystyret madtilvænning”.

Jeg synes, at fordelene ved at springe “grødstadiet” er:
– Det er nemt
– Babys mave får en langsom tilvænning til mad, da det er begrænset, hvor meget der kommer ned i starten
– At spise bliver en leg, ikke en kamp
– Man springer alt det “søde” mad over (som grød ofte er).
– Man slipper kontrollen og kan ikke holde styr på, hvor meget baby spiser, hvilket jeg synes er en befrielse!
– Baby er hurtig på lige fod med resten af familien, når det omhandler måltidet
– Min oplevelse er at blw børn er mindre kræsne. Dette er i hvert fald min opfattelse, når jeg sammenligner Hjalte som er “grøddreng” og Jeppe som er blw barn. Jeppe har en hel anden tilgang til maden og smager stort set på alt og er nysgerrig på nye retter, hvilket ikke gør sig gældende for Hjalte.
– Man slipper for at “presse” baby til liiigggeee en skefuld mere.

Af ulemper synes jeg der er:
– Det sviner!
– Man får lidt svært ved at tabe sig, for man får pludselig tid til at spise selv, når baby spiser 😛

Jeg må dog indrømme, at blw stadig opfattes af mange, som noget mærkeligt noget, hvilket jo egentlig er forståeligt nok. Vores kultur er så stærkt bundet op på, at når børn er små skal de have grød.
Vi nævnte bl.a. for vores sundhedsplejerske, at vi ikke havde i sinde at give Vigga grød. Hun udtrykte ikke bekymring om vores valg, men måtte dog alligevel fortælle os, at dette ikke er en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Jeg havde heller ikke regnet med en “accept” fra hende, da jeg udmærket er klar over, at de ikke må anbefale ting, som går i mod sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dog anbefalede hun mig, at jeg skulle komme til et “madmøde” hos dem, sammen med andre mødre, hvor der skulle snakkes omkring grød opstart. Dette takkede jeg dog pænt nej tak til, da jeg ikke mente det var relevant. Det er det “fede” ved at vi er fleregangsforældre ift. førstegangsforældre, vi har fået en eller anden tro på, at det vi gør er godt nok og vi “tør” gå lidt mere vores egne veje, end vi gjorde med vores den store. Jeg synes i hvert fald, vi som førstegangsforældre, havde en tendens til at blive meget påvirkede af vores omgivelser. Nå, men tilbage til blw. Vores sundhedsplejerske kom igen da Vigga var 8 måneder. Da hun træder ind i køkkenet, sidder Vigga og spiser. Det første min sundhedsplejerske siger er “Hvor er hun dog god til at spise”. Jeg fortæller hende, at det også går rigtig godt og minder hende om, at hun er blw barn. Dette havde hun imellemtiden helt glemt, så hun var virkelig imponeret – også fordi Vigga havde sprunget en kurve op ift. vægt.

Jeg kan virkelig anbefale andre mødre at starte på BLW. Der findes en bog som hedder “Jeg kan godt selv”. Den kan varmt anbefales, den er let læselig og tager ingen tid at læse 🙂

Hvad er jeres erfaringer omkring madopstart? Hvad har I gjort?

6 comments / Add your comment below

  1. Hvor er det skønt at læse jeres erfaringer. Her er det cirka samme scenarie.
    Med Marvin kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme igang med grød. Vi havde dog også lidt andre udfordringer da jeg blev nødt til at stoppe med at amme ham efter 5 måneder og han simpelthen pure nægtede alt MME og mad der var sneget MME i. Så der stod vi med en 5 måneders knægt som jo skulle spise et eller andet og svaret blev grød med enorme mængder smør i.
    Dexter bliver 4 måneder om en uge og jeg kan SLET ikke forestille mig proppe skemad ind i munden på ham lige nu. Jeg er blevet ret hooked på ideen om BLW og alt andet lige virker det også mere overskueligt når vi står og rykker til Australien når Dexter er 5 måneder. Så behøver jeg ikke sætte mig ind i hvilke produkter de har Down Under til sådan nogle små størrelser – jeg kan bare give ham det vi andre får… Når vi altså når så langt. Vil helt sikkert lige tjekke den bog ud du anbefaler.

    1. Hold da op en start i har haft med Marvin. Der er ikke noget mere frustrerende end et barn der hverken vil spise eller drikke. Men jeg kan da se nu, at han er kommet helskindet igennem perioden 😉
      BLW lyder da lige som noget for jer og kan bestemt også se fordelen i det, nu når I rejser Down Under (Som jeg desuden er pisse misundelig på :p). Jeg tænker at det for størstedelen, er en kæmpe succes med blw, så mon ikke det også bliver det for jer. Ang. bogen, så kan jeg anbefale at låne den på biblioteket. Den tager vitterlig ingen tid at læse, så tænker ikke der er nogen grund til at investere i den.
      Jeg glæder mig til at følge jer liv Down Under 🙂

  2. Hvor sjovt at det der var normalt før pludselig kan gå hen og blive en ny trend. I gamle dage spiste børn jo bare det der kom på bordet og der var der ikke alle de regler og anbefalinger. Mine børn er alle flaske børn. De har fra 3½-4 måneder startet med grød og mos, som blev lavet ud fra det vi spiste. Altså havregrød eller øllebrød til morgenmad og kartoffel- og grøntsagsmos til aften. Fra de kunne holde en ske har de fået lov til at spise selv. Tænker egentlig at BLW er en naturlig del af barnets udvikling, der bare har fået en fin titel. Jeg har mellem ældste og yngste barn fulgt udviklingen på området og det er i hvert fald ikke blevet lettere at få børn. Nøj, hvor findes der mange metoder, regler og anbefalinger man skal kende til. Så jeg kan godt forstå når mødre stopper op og går igang med ting der føles langt mere naturligt. Det er nemlig ok at tænke selv og gøre det der er bedst for ens eget barn 🙂

    1. Hej Nanna.
      Men ja, det er sindsygt hvordan det her motherhood virkelig bare ændrer sig – lige så med anbefalingerne! Bare fra jeg fik min første tilbage i 2012 til jeg har fået Vigga i 2016 er der sket helt vildt meget. Så jeg tør da slet ikke tænke på, hvilken ændring der så har været bare det sidste årti! Jeg tror virkelig det bliver mere og mere vigtigt, at man som forældre har selvværd nok til at køre sit eget løb, i stedet for at blive påvirket alt for meget af andres meninger, holdninger, anbefalinger osv. (Altså, selvfølgelig alt med måde).
      Men ja, det vigtigste er at man gør det, der føles bedst for en selv og ikke mindst barnet, om det så er i form af grød/mos eller tilgang som BLW, hvor de oplever maden med hænderne. Børnene skal jo nok blive store en dag 🙂

  3. Jeg har også tænkt rigtig meget på at tage blw!
    Men hvilket mad startede i ud med at give hende? Det vil helst ikke have at min søn får det galt i halsen..
    Min søn trives Heldigvis yderst godt på mit brystmælk, så det vil heller ikke blive et problem for ham at vente, og jeg har heller ikke travlt. Han er dog utrolig nysgerrig på maden jeg spiser, og særligt drikkelse. Han har prøvet at få lidt vand, og han elsker det faktisk. Men han er 5 måneder lige om lidt, så jeg tænker ikke at det vil skade at vente en måned med mad 🙂

    1. Hej Katrine.
      Det lyder dejligt, at du synes at blw også kan være noget for jer.
      Er det jeres første barn? Generelt kan jeg huske “problematikken” med, at man er så bange for at de får det i den gale hals. Men i og med at jeres barn ikke har fået skemad, så sidder brækrefleksen ret langt fremme på tungen, hvormed de måske forholdsvis hurtigt får brækrefleksen påvirket, men det er jo netop en beskyttelse. Så tag det endelig rolig 🙂
      Generelt har Vigga egentlig bare fået det samme som os. Så hvis vi har fået kyllingfilé, så har hun bare fået et stykke. I starten skar vi tingene i ca. 5 x 1 cm, så det er nemt at holde om. Vi gav og bondebrød frem for rugbrød. Til morgenmad lavede jeg havregrødspandekager med rester fra drengenes havregrød. De kan også holde en dag eller to i køleskabet, så det er nemt at give om morgenen.
      Men jeg kan virkelig anbefale dig at læse bogen “kan godt selv”. Det giver en et ret godt indblik i konceptet og kan måske også give dig en form for ro ift. opstart.
      Held og lykke med det, jeg er spændt på at høre fra dig, hvordan det går 🙂

Skriv et svar