Hjemmefødsel – en fødselsberetning

Min fødselsberetning af min hjemmefødsel af Vigga født 09.09.16 kl. 00.48

Jeg håber ikke min fødselsberetning bliver for indviklet, men sagen er den, at jeg havde en rigtig typisk 3. fødsel – dvs. den drilske fødsel.

D. 07.09.16 om aftenen skal Thomas ud at se fodbold. Jeg synes det rumsterer noget i min krop og jeg føler der er noget under opsejling. Jeg har dog først termin d. 16.09.16, så tænker, at det burde da ikke være nu, da jeg gik 5 dage over tid ved sidste fødsel. Jeg siger dog til Thomas, at det nok lige er sådan en aften, han lige skal tjekke sin telefon lidt oftere end vanligt. Aftenen går og Thomas når også at komme hjem igen, uden at jeg har sendt bud efter ham. Jeg begynder lige så stille at få veer inden sengetid og jeg siger til Thomas at jeg vil hoppe i seng, så jeg kan nå at få lidt søvn. Jeg har svært ved at falde i søvn, da min forrige fødsel startede præcis på samme måde, så jeg kunne ikke vente til vi havde en baby i armene nogle timer senere, men jeg blev klogere… Timerne gik og jeg faldt i søvn og da jeg vågner om morgenen d. 08.09.16 er der ingen baby og ingen veer.

Taget d. 7/9 mens Thomas er til fodbold

Jeg vælger at ringe til jordmoderen hen af formiddagen, for at fortælle, at der nok er noget i gang. Jeg ringer og ringer og ringer… og INGEN tager telefonen! Jeg venter en halv time. Ringer igen og atter er der ingen der tager telefonen. Jeg begynder faktisk at blive helt glad for at jeg ikke er i aktiv fødsel og jeg er 3. gangs gravid 🙂 En time senere ringer min telefon. Der er en dame i den anden ende, der spørger om jeg har glemt min telefon hos dem, da de kan se utallige ubesvarede opkald på den telefon de har fundet. Må så venligt fortælle damen, at jeg har ringet til den telefon, fordi jeg regner med at være i fødsel og pludselig går det op for hende, at telefonen tilhører dem og hende der har vagttelefonen har glemt den. De undskyldte mange gange og var ret pinlige over det.

Jordmoderen ringede efterfølgende og vi fik os en snak. Jeg fortalte at jeg havde haft veer og at de nu var forsvundet. Hun sagde det var typisk 3. gangs fødsler og jeg kan føde alt fra nu og til om 14 dage. Total nedslået besked. Jeg nåede at fortælle hende, at jeg som person nok ikke var så god til at vurdere, hvor langt jeg var i en fødsel, så hun var klar over det, hvis jeg ringede senere. Hun siger så, at hun hellere vil komme 4 timer før fødslen end en halv time før. Vi aftalte jeg kunne ringe, hvis jeg følte der var noget i gang igen.

Dagen gik. Jeg gik. Jeg var frustreret. Fik veer i ny og næ for at de så forsvandt. Der var varmt. Jeg var træt. Ringede og brokkede mig til min mor, at enten måtte disse veer godt blive til noget eller fucke af. Det blev eftermiddag og drengene hoppede på vores trampolin. Jeg var en sur hormonel gravid. Nabobørnene kom over. Jeg kan huske, at det var det sidste jeg lige kunne overskue. Fik vidst fremstammet til Thomas, om han ikke lige ville sende dem retur til deres matrikel.

Timerne gik og ikke skyggen af en baby eller noget på vej. Thomas fik puttet børnene og da jeg sidder i sofaen og slapper af omkring kl. 19, synes jeg at veerne begynder at komme igen. Får skrevet til min veninde, som er jordmoder. Samme nedslående besked som min jordmoder fortalte tidligere, ingen garanti for baby (Ved heller ikke om jeg havde troet hun kunne trylle) 🙂 Nå, men hun anbefalede mig at tage nogle panodiler og så lægge mig til at sove. Thomas og jeg går i seng omkring kl. 21. Og synes stadig veerne er der. Ringer lige min jordmoder op for at fortælle, at nu var der lidt gang i den igen, så måske hun skulle regne med et opkald fra mig senere.

Thomas falder i søvn. Jeg gør ikke. Jeg begynder at tage tid mellem veerne. De er regelmæssige, men til at holde ud og stadig nogle minutter imellem. Kl. bliver 23.30 og jeg synes de begynder at blive mere regelmæssige. Beslutter mig for at gå på toilettet. Og hold da op! Så tog veerne ved. Jeg kunne simpelthen ikke komme op af det toilet, for hver gang jeg rejste mig, blev jeg skudt ned af veer. Jeg følte jeg prøvede på at komme op fra det toilet i evigheder! Men det lykkedes altså til sidst, jeg tænkte det nok var bedst at vække Thomas, men ville lige ringe til jordmoderen først. Jeg ringer og hun tager den heldigvis med det samme. Jeg fortæller at der er godt gang i den lige nu. Hun siger, at hun er på Kolding sygehus sammen med en anden gravid til noget kontrol. Jeg får vidst sagt noget med, at hun bare kan komme når hun er færdig.

Så er det min mors tur til et opkald. Hun har times kørsel. Jeg ringer og siger at jeg har veer og at jeg gerne vil have hun kommer. Får vidst også sagt, at jeg er rigtig ked af det, hvis hun kommer og det ikke ender med en fødsel. Ved ikke lige hvad jeg tænkte på, men nu var hun da ringet op.

Veerne kommer pludselig med lynets hast og jeg synes pludselig jeg kan mærke det presser. Får spurgt Thomas, hvad fanden vi gør, hvis jordmoderen ikke når at komme. Thomas tager det i stiv arm og siger, at det kan vi da også finde ud af (Det var så her, jeg havde troet han ville have gået i panik). Thomas spørger til, hvad jordmoderen havde sagt, da jeg ringede, hvortil jeg må svare, at hun ville komme når hun var færdig i Kolding. Men jeg kunne hverken fortælle, hvad hun havde gang i i kolding eller hvornår hun havde tænkt sig at køre. Det eneste jeg vidste var, at jeg skulle have den her unge ud og det var nu.

Thomas får ringet jordmoderen op. Hun havde taget mine ord til sig tidligere, med at jeg er dårlig til at vurdere, hvor langt jeg er i mine fødsler, så hun havde overladt hendes arbejde i Kolding til en kollega, så hun var allerede inden for byskiltet. 5 min senere kommer den sødeste jordmoder ind af døren. Vi får vidst kun lige kort hilst på hinanden og så var det på med arbejdshandskerne 🙂 10 min senere d. 09.09.16 kl. 00.48 kommer vores velskabte pige til verden. 3000 g og 50 cm lang. Jordmoderens kommentar til fødslen var: “Sagde jeg ikke, at jeg hellere ville komme 4 timer før end i sidste øjeblik?” med et stort smil på læben.

 

En halv time senere kommer min mor ind af døren. Hun havde mødt jordmoderen uden for og spurgt, hvordan det gik med os derinde. Jordmoderen havde derefter svaret, at hun syntes hun bare skulle gå ind og se.

Min mor med Vigga

Drengene sov sig heldigvis fra det hele, så min mor havde heldigvis ikke manglet under fødslen. Hjalte vågnede dog en time efter fødslen og kom ind til vores seng, hvor vi alle lå. Har aldrig set hans øjne lyse så meget, som da han så Vigga. De øjne glemmer jeg aldrig. Jordmoderen forlod matriklen kl. 03 og min mor en halv time senere.

Min hjemmefødsel var PERFEKT og hvor er jeg glad for, at vi valgte den løsning.

I kan læse om vores overvejelser omkring hjemmefødsel her

13 comments / Add your comment below

Skriv et svar