Når det nemme valg ikke altid er det rigtige…

Thomas og jeg fik forholdsvis tidligt børn. Hjalte kom til verden da jeg var 24 år og Thomas 25 år. Der var ikke mange af vores jævnaldrene som var det sted i livet som os. Thomas og jeg var begge enige om, at vi stadig ville med til sociale arrangementer på trods af, at vi havde fået et barn.

Og det gjorde vi. Enten var Thomas og jeg afsted hver for sig eller også sammen. Selvfølgelig levede vi ikke det samme liv, som vi gjorde inden vi fik Hjalte, men jeg synes egentlig ikke at forskellen var stor. Den største kamel at sluge, var egentlig mere alt den træthed som et barn medfølger.

Nå men jeg kan ikke tælle på en hånd, hvordan Hjalte altid har været med os. Hvis vi var inviteret ud til venner om aftenen, havde vi rejsesengen med, som han kunne sove i og så tog han med hjem, når det tidspunkt kom. Så som sådan begrænsede forældreskabet os ikke vildt…

Efterfølgende har Hjalte fået to søskende. Jeg synes stadig vi prøver ikke at lade os begrænse af børnene. Selvfølgelig er der en naturlig begrænsning ift. at have fået børn, men vi lader den ikke fylde for meget. Det nemme valg er ikke altid det rigtige valg – i hvert fald ikke for to så sociale individer som Thomas og jeg. Det nemme valg vil selvfølgelig altid være, at mødes med venner i dagstiden og tage hjem efter aftensmad. På den måde kan børnene komme i seng til vanlig tid og vi som voksne kan komme ordentlig tid i seng og slappe af inden hamsterhjulet atter starter dagen efter.

Vi kan mærke at flere og flere af vores venneaftaler begynder at blive som ovenstående, i og med at vores vennekreds også er begyndt at få børn. Det er I og for sig også fint og rigtig hyggeligt. Ingen tvivl. Og jeg værdsætter også de dage. For ja, det er så nemt….

Men jeg har også brug for at snakke med vores venner uden børn og uden børn skal være det store samtale emne. At få grinet, snakket (uden afbrydelser) og hygget som tiden inden børn. Også selvom klokken bliver 2 inden vi vender snuden hjem af i seng og hamsterhjulet atter starter kl. 6 næste morgen. Men det er virkelig sjældent, at jeg ikke synes det har været det hele værd. Det giver ny energi på trods af træthed.

Således endte en eftermiddags- og aftensmadsaftale her for nogle uger siden med, at vi kom hjem alt alt for sent. Børnene havde hverken nattøj eller andet grej med. Jeg kunne komme med 10 praktiske årsager til at vi skulle tage hjem, men vi formåede at leve i nuet. Et besøg der bare skulle vare nogle timer blev til bålhygge og snobrødsbagning. Drengene hentede pinde i skoven mens dejen blev lavet. Og børnene hyggede sig bestemt lige så meget som os voksne. Vi skulle til fødselsdag dagen efter og var MEGA trætte, men vi ville aldrig have byttet den aften ud med sofaen derhjemme. Den gav os energi på vennekontoen og selv uger efter, tænker vi på, hvor hyggelig og dejlig en aften vi havde.

Det nemme valg, havde jo været at tage hjem efter aftensmaden som planlagt….

2 comments / Add your comment below

  1. Hvor dejligt at læse om jeres fleksible måde at være forældre på og at man godt kan være social med små børn. Der er altid en vej og så længe børnene mærker “ro” (at mor og far har det godt og er tilstede i nuet som du siger) omend man er ude, så tror jeg de klarer den. I er jo deres holdepunkt. Jeg har ikke været så god til at tage Jordan med ud om aftenen, men når vi endelig har gjort det har du helt ret … man føler sig mere fri, får energi og nyder noget “par” tid. God idé at tage rejseseng med hvis man kan (kræver lige en bil), for så har børnene den “bekendte” seng at sove i. TAK for et inspirerende indlæg. Lige hvad jeg havde brug for 😉

    1. Hej Nina.
      Tusind tak for din kommentar. Dejligt det kunne inspirere dig 🙂 Jeg kan i hvert fald mærke, at sådanne aftener, hvor vi lidt “bryder med hverdagen” gør, at jeg ikke kører død i familieræset. Rigtig meget held og lykke med at få dig og Jordan luftet om aftenen, håber det bliver en succes 🙂

Skriv et svar