Farvel Koh Kood – Farvel Thailand

Kan man komme tættere på paradis end dette?

Den smukkeste strand jeg har set

Jeg kan vidst slet ikke skjule min begejstring for øen Koh Kood! At tage billeder her på øen eller bare kigge sig omkring, er som at være en del af et ferie katalog. Samtidig oser øen af stilhed langt væk fra turistmekkaet! Og man er slet ikke i tvivl om, at folk der kommer her, vælger stedet pga. de stille og ikke mindst imponerende flotte omgivelser.

Broen indtil vores hotel, hvor vi blev sat af fra Koh Chang

Vi har boet i den fineste lille Bungalow her på Me Dee Resort. Der mangler absolut ingenting. Det er lige som vi alle fem bare trives rigtig godt på denne lille perle. Vigga kan sove en stille og rolig middagslur uden forstyrrelser og generelt er ungernes humør steget en del siden ankomsten hertil. Men der sker så heller ikke meget. 2 km til nærmeste shop, så det kræver en vandretur igennem en plantage. Så der er ikke meget at opleve eller shoppe her på øen udover snorkling og dykning. Til gengæld vil jeg alligevel give vores svenske naboer ret: “It’s not last time I Will visit this place”.

Vores Bungalow

Vi var så heldige at holde nytår her på øen. Der blev virkelig gjort en masse ud af at fejre det. Vi havde bestilt bord på nabohotellet, da de havde arrangeret lidt nytårsfest, og så var deres nytårsmade også en del billigere, end det de annoncerede med her på hotellet. Vi fik spist og set lidt typisk thailandsk underholdning (som på ingen måder kan sammenlignes med underholdningsværdien af de første afsnit af x-Factor). Men de var der, og vi klappede pænt og respektfuldt hver gang der havde været nogen på scenen. Aftenen blev sluttet af med fyrværkeri og lanterner blev sendt afsted! Bagefter tog vi op på vores værelse, hvor vi alle var samlet for at se dronningens nytårstale. Og for en gangs skyld blev vi nævnt i talen som det “oversøiske folk”. Vi var stolte. Derefter gik vi til køjs, med følelsen af, atder ikke rigtig havde været nytår endnu, for hjemme i dk var klokken stadig kun 19.00.

Thomas og jeg nytårsaften
En lanterne flyver afsted

Ellers har vi virkelig ikke lavet dagens store gerning på den ø. Der er vidst max blevet til en volleykamp for mit vedkommende og Thomas suppleret med en løbetur. Men det er vel også ok bare at slappe af og nyde livet?

Volleykamp
Det hænges ud i baren

I dag har vi desværre sagt farvel til øen. Vores eventyr skal fortsætte. Vi er landet Bangkok, efter en lang sejl- og køretur. Vi har også fået sagt farvel (eller på genayn) med mine forældre, bror og svigerinde. De bor et andet sted i Bangkok, hvor de skal opleve storbyen de sidste dage inden de rejser hjem. I morgen siger vi også farvel til Thailand. Vi har booket et hotel tæt på Bangkoks lufthavn, så det er nemt når vi i morgen sætter os på flyet til Singapore. Vi har booket et hotel midt i centrum af Singapore med 3 overnatninger og så må vi se, om det er nok til at udforske byen. Ellers kan vi heldigvis forlænge, hvis det skulle blive nødvendigt 😊

Team familien Koefoed med påhæng 😉
Hjalte og morfar tager afsked på færgen mod fastlandet
Godt pakket op, alle 9 mand på vej mod Bangkok

Instragram: Septemberborn3

facebook: Septemberborn

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar