Og destinationen er…….

Stranden ved Kuta

I har ikke kunne vente på afsløringen vel? (Ironi kan forekomme)😉 Men destinationen er Indonesien – nærmere Bali!
Vi havde egentlig ikke regnet med, at vi på nogen måder skulle på disse kanter under vores rejse, men nogle gange sår man et lille frø og pludselig sidder man i et fly på vej mod Bali. Men hvordan kom vi på de tanker?
Sandheden er den, at allerede i Singapore begyndte vejret at være noget ustadigt med regn. Vi var heldige de 3 dage vi var der, men på vores afrejsedag til Malaysia lynede det og stod ned i stænger. Ligeledes når vi så vejrudsigten for de forskellige steder i Malaysia, var det samme konklusion. Ustadigt vejr med regn hver dag. Vi begyndte derfor allerede i Singapore at søge efter en alternativ destination end Malaysia. Og pludselig var der skrevet Denpasar ind på Momondo.com og resultatet var overraskende billigt ift., hvad vi havde regnet med (ihvertfald da vi befandt os i Singapore).

Vi valgte at rejse til Kuala Lumpur og se tiden an. Det kunne være at vejret så mere lovende ud. Men desværre ikke. Vi havde ellers regnet med at tage til øen Langkawi i nord Malaysia tæt på Thailand. Men vejrudsigterne lovede regn regn regn. Bali kom igen på tale og vi var faktisk ret hooked. Lige indtil vi så prisen 😱 Ved ikke om det havde noget med ip adresse at gøre og vi nu havde skiftet land, men rejsen var lige blevet noget dyrere end da vi tjekkede i Singapore. Vi snakkede om at droppe Bali, men vi kunne begge mærke, at vi lige havde sat snuden op efter det. Vi prøvede så vidt muligt at finde de billigste rejsedage og afgangstidspunkter og derved fik vi da sparet noget.

Nyder lidt mad i flyveren på vej til Bali

Så i fredags nuppede vi flyveren fra Kuala Lumpur til Denpasar på Bali. På trods af, at vejrudsigten faktisk ikke var bedre end i Malaysia. Der er monsunsæsson på Bali lige nu og januar og februar er faktisk de måneder der regner mest! Men det har ryg for at regne om natten og så kun en byge eller to af kort varighed i løbet af dagen. Så trods alt bedre end heldagsregn som vi oplevede i Kuala Lumpur. Så afsted med os. Flyet var desværre forsinket og vi nåede først vores hotel i Kutar ved midnat. Det resulterede desværre i nogle meget trætte børn i går. Det blev ikke bedre af, at vores hotel var meget lydt, så bare de to overnatninger vi har haft, er vi blevet vækket utallige af gange. Vi blev derfor enige om i går at få overblik over øen og hvad vi ville (Her kunne det have været rart med en rejsebog om Indonesien). Vi blev enige om at rejse til øen Lembongan som ikke ligger langt fra Bali. Her skulle der efter sigende være smuk natur samt være et stille, roligt og autentisk samfund. Lige noget for os! Vi trives bare bedst de simple steder uden alt for meget larm og virvar omkring os og de krav kan Kutar desværre ikke leve op til.

Kutar ud for vores hotel

Så i morges ringede vores vækkeur kl. 6. Jeg havde allerede været vågen siden kl 5, da jeg blev vækket af larmen på hotellet. Pludselig kom jeg i tanke om, at det hotel jeg havde booket ikke havde pool (som jeg ellers havde sagt til Thomas der var). Så lige der kl 5 i morges fyldte det alt for meget i min bevidsthed til, at jeg kunne sove videre. Vi trives bare mega godt de steder med pool, så kunne næsten ikke lige overskue at give den nedslående besked videre  (first World problem you Know) 😉. Var inde og se om jeg kunne afbestille og så bestille et andet hotel med pool, men afbestillingsprisen i sig selv, var højere end det koster for os at bo på hotellet i 3 nætter. Så jeg måtte bide i det sure æble og meddele resten af familien, at der ikke var pool det nye sted. Det tog de heldigvis meget afslappet 😉

Vi nyder is på stranden i Kutar. Stranden vrimler med surfer-folket

Kl blev også 7. Tidspunktet hvor vi skulle blive hentet med taxa, som skulle køre os til båden vi skulle sejle med. Thomas havde ikke fået betalt for hele turen endnu, da de ikke kunne tage Visa-kort og derfor ville have penge kontant. Så vi betalte lidt kontant i går og så havde vi en aftale om, at vi kunne betale resten med visa kort i dag. Vi blev hentet. Og taxamanden gjorde os opmærksom på, at vi stadig skyldte 2.800.000 rp for turen. Og vi fik nu at vide, at vi ikke kunne betale med visa-kort. Så jeg styrtede afsted mod forskellige ATM’er for at hæve. Den første kunne jeg ikke i. Den anden kunne jeg kun hæve 1.500.000 rp, som åbenbart er det højeste man kan hæve i en automat her i Indonesien. Så jeg måtte hæve af to omgange for at kunne betale det resterende af vores tur. Så lidt forsinket kom vi afsted med næsen mod Lembongan.

Vi ankom til havnebyen kl 7.40. Vores båd skulle først sejle 8.30, så vi havde næsten en time der skulle slåes ihjel (havde jeg bare vidst det, da jeg tonsede rundt for at hæve penge). Heldigvis havde vores søde hotel sørget for, at vi havde fået en madpakke med på turen, da vi ikke kunne nå at få morgenmad. Så vi brugte den lille time på at spise morgenmad. Alt gik planmæssigt og kl 8.30 gik turen mod Nusa Lembongan. Vi havde egentlig oprindeligt booket en afgang kl 12.00, men pga høje bølger ved øen, kunne vi ikke tage turen så sent alligevel. Og det skal så siges, at det så ikke er ensbetydende med, at der ingen bølger er på den tidlige afgang. Vi skulle kun sejle i små 40 min og ALDRIG har jeg glædet mig så meget til at se land og komme i land. Både Thomas, Hjalte og jeg spejlede flere gange på turen mod brækposen! Og vi er altså som sådan ikke præget af søsyge! Så vi priste os lykkelig for vi ikke skulle til Gillis øerne i dag, som største delen af de andre gæster der var om bord skulle.

Morgenmaden nydes inden sejlturen
Hjalte klar til at komme til Lembongan

Det var noget af det smukkeste jeg længe har set, jo nærmere vi kom på Lembongan. Det er jo lige som man ser det på film! Smukt, frodigt, kæmpe klipper og overdådig natur. Ikke mindre end fantastisk på trods af søsyge! Da vi kom til land fik vi et lift til hotellet. Vi kørte i bil med lad bag på sammen med en anden engelsk familie. Det var dejligt med luft efter sejlturen. Lige hvad vi trængte til. Englænderne blev først sat af og derefter blev vi sat af, dog ikke ved vores hotel. Manden sagde vi skulle gå resten af vejen. Bare for enden af vejen. Så til venstre. Og så lige et stykke gåtur på stranden, så ville vi ankomme. Sådan ca. tyve meter fik vi fortalt. Infrastrukturen er generelt begrænset på øen og de biler der eksisterer på øen har særlig tilladelse. Derved er køreturen heller ikke i jævnt terræn men nærmere noget der ligner OFF Road. Og så håber man ellers på, at der ikke kommer en modkørende bil. For de kan ikke passere samtidigt. Her er Thomas og jeg overbeviste om, at det bare gælder om at dytte først, for at få førsteret til at køre. Men tilbage til at vi blev sat af. Jeg kan her informere om, at enten havde taxamanden ikke begreb om hvad 1 meter er eller også sagde han tyve meter, for at vi skulle bibeholde vores optimisme med alt vores oppakning. For 20 meter var der i hvert fald ikke, nærmere 200 meter. Og det er altså meget at gå på ujævn terræn og en tur ved stranden med alt oppakning inkl. en ikke terrængående klapvogn. Men vi nåede frem og fik endda et glas appelsinjuice som velkomstdrink.

På vej ind til Lembognan
Lembognan – på vej mod havnebyen

Vi har booket et lille hotel helt nede ved stranden til Mushroom Beach. Vi bor i en lille strandhytte i rolige omgivelser. Oprindeligt havde vi bare booket så vi sover fire i en dobbeltseng og Vigga i vores Deryan telt. Men vi fandt ud af, at for 12.50kr pr nat kunne vi få en ekstra opredning og hvem siger nej til det? Ikke os, selvom vi efterhånden er blevet vant til at sove sammen på minimal af plads.

Vores hytte de næste par dage

I skrivende stund sover Vigga indenfor. Hjalte og Thomas er ude at bade imens Jeppe og jeg slapper af på terrassen. Vi glæder os til at gå på opdagelse på øen de næste par dage. Den skulle efter sigende være afsindig smuk.

Thomas og Hjalte bader

2 comments / Add your comment below

  1. Bali og Gili-øerne er fantastiske – også med børn. Vi var afsted i seks uger sidste år. Sanur er hyggeligere og meget mere børnevenlig end Kuta (forfærdeligt sted, hvis du spørger mig). Ubud er nok den mest spændende by, og maden er fantastisk. Vi besøgte også Nusa Lembongan, hvor vi dog havde lidt besvær ift. indkøb, transport og at hæve kontanter (der er vist kun én atm, som kun tog mastercard, da vi var der og desuden løb tør for penge). Devil’s Tears var dog ret imponerende. Vi rejste rundt på hele Bali, og i retrospekt var vores favoritter klart Gili Air og Ubud. Hotellet Green Field kan anbefales. God, central placering og tæt på lækre spisesteder, men stadig roligt og det føles ikke som om man er midt i Ubud. God tur, Kjergaard + fam. – jeg er meget misundelig!

    1. Hej Anne

      Vi er lige ankommet til Gili Air. Fantastisk førstehåndsindtryk vi allerede har fået af øen. Fredfyldt og smukt.
      Vi har haft nogle fantastiske dage på Nusa Lembongan, men vi har heller ikke skulle hæve penge 😉
      Vi smutter til Ubud senere på ugen. Vi rejser desværre allerede videre om en uge, så vi må lige se hvordan vi skal prioritere tiden ift Gili Air og Ubud. Vi kunne sagtens bruge masser af mere tid her, men det må vi have til gode ☺️
      Hyggeligt du følger med.
      Venlig hilsen
      Trine og familie

Skriv et svar