Et farvel til Lembongan

Smukke Lembongan

Så har vi sagt farvel til Lembongan og taget videre til Gili øerne tæt på øen Lambock. Vi skal helt nøjagtig tilbringe nogle dage på Gili Air, som er en af de tre øer af Gili øerne. Vi har ellers haft nogle skønne dage her på Lembongan og kunne sagtens bruge flere dage, men for en gangs skyld har vi allerede datoen for, hvornår vores ophold i Indonesien er slut, da flybilletterne er bestilt. Så hvis vi skal nå at se det, som vi gerne vil (selvom det allerede er skarpt prioriteret), så må vi videre.

Lembongan kan helt sikkert anbefales at besøge, hvis man befinder sig på Bali. Alene indsejlingen til øen er et fantastisk syn. Vi har valgt at bo på Mushroom Beach, som er en lille bugt på den Vestlige del af øen, med knap så mange turister.

Vi har egentlig ikke lavet det store de fire dage vi har været på øen. Thomas har været på surfertur, imens jeg hyggede med børnene. Det var slet ikke været noget problem at have ungerne selv, for der er altid noget at lave. En af hotellets ansatte kom også over og legede lidt med drengene. Det syntes drengene var hyggeligt, selvom de ikke helt kunne forstå hvad der blev sagt. Den ene dag, hvor vi lige ville se hvad der var i nærområdet, stødte vi også ind på nogle lokale, som var i gang med at spille bordtennis. Det gik ikke lang tid før, at Thomas havde udfordret en lokal i bordtennis. Det var både hyggeligt og sjovt, og de stod vidst ret lige i deres duel 😉

Thomas på surferskole

I går udforskede vi lidt mere af øen. Vi havde nemlig hørt om en hemmelig strand. Den skulle befinde sig ved siden af den strand, som vi er på. Vi gik afsted, og det som vi tænkte var en nem opgave, var faktisk slet ikke så nemt. For når man spørger de lokale om den hemmelige strand, henviser de alle til Mushroom Beach hvor vi bor. Ellers smiler de og vil ikke fortælle vej. Så der er virkelig noget hemmelighedsfuld omkring den strand. Men det slog os ikke ud af kurs, at vi blev henvist i øst og vest når vi spurgte de lokale af. Så efter at have gået i mudder i bare tær, stået ansigt til ansigt med en ko og gået ned af en ufattelig stejl skrænt stod vi der. På den hemmelige strand. Der var tre andre da vi ankom og der kom endnu to da vi smuttede derfra. Og det sjove! Man hilser på hver en gæst på stranden og det er lige som alle har “you made it” blikket.

På udkig efter den hemmelig strand.
Den hemmelige strand

På vej hjem fra den hemmelige strand kom vi forbi en byggeplads, hvor de var i gang med at bygge et hotel. Thomas spurgte, hvornår de regnede med at være færdige. Svaret var måske 1 år. Jeg sagde spørgende: Maybe 2 years? Han smilede og sagde Maybe. Det er noget anderledes her end i dk, hvor der altid er deadline for byggerier. Men en tur ned til havnebyen kan måske svare på, hvorfor der ikke er en deadline. Når de får eks. Byggematerialer bliver de fragtet via båd. Så skal det læsses over i en mindre båd, som kan komme ind til havnen (og det er altså ikke en havn som vi kender det i dk). Så går de ud i vandet og henter materialerne fra båden. Slæber det på en bil og så bliver det kørt derhen det skal. Men det hele er så omstændigt og ser så besværligt ud ift de arbejdsgange vi har i dk. Da vi skulle lægge fliser til huset i sin tid, kom der jo bare en kæmpe lastbil og stillede alt på paller på vores grund og 2 dage efter var de lagt. Det ville nok være en proces på 14 dage på Lembongan.

Der bliver slæbt materialer i land fra havnen

Vi har også lejet en bil med chauffør for at vise os øen. Vi prioriterer at komme rundt på de øer vi er på, for at få indblik i kulturen og de lokale på øen. Vi fik set nogle viewpoints over øen, og så var vi ude at sejle i en skov. Det var egentlig ikke meningen vi skulle ud at sejle, men vi blev sat af ved et lille sted, hvor det åbenbart var muligt. Thomas og jeg tænkte vi lige så godt kunne prøve, selvom vi synes det var lidt halvpeberet. Så der stod vi i en skov. Der var tre både at vælge imellem. Jeg tænkte den ene båd måtte være blevet efterladt, den var fuld af alger og så var der mega meget vand i den. Men netop som jeg lige havde tænkt det, hev manden båden frem. Jeg tænkte umiddelbart at det da ikke kunne passe. Men han fik tømt båden med en spand og så kunne vi ellers gå om bord. Det viste sig, at båden jo egentlig fungerede fint, selvom den var spejl glat pga alger.

Båden bliver tømt for vand
Så er vi på sejltur

Kan I huske jeg skrev, at jeg havde lidt krise over, at jeg havde bestilt hotel uden pool? Det var helt ubegrundet at jeg bekymrede mig om det. Nabohotellet havde nemlig en dejlig pool endda med en halvstor vandrutchebane. Vi måtte hellere end gerne låne poolen, såfremt vi lige købte lidt mad hos dem. Og da priserne var de samme hos dem som op vores eget lille hotel, fil vi spist frokost derover. Så kunne vi svømme imens maden blev klar. Når vi havde spist kunne vi bare fortsætte med at bade. Det var genialt og de to dage vi udnyttede det var vi der nogle timer, hvor vi faktisk var de eneste der var der. Vi kan virkelig mærke, at vi er her i lavsæsonen.

Naboens pool

Ellers har vi bare nydt vores lille hytte på Mola Mola House, som hotellet hedder. Her falder vi hver aften i søvn til en mærkelig fuglelyd inde i vores tag. Det er et stråtag, så jeg er sikker på den har lavet en lille hule derinde. Men det er vel også kun charmerende? Næste destination er Gili øerne, nærmere betegnet Gili Air. Vi gruer allerede for den to timers sejltur og håber på, at bølgerne ikke går så højt denne gang.

Følg med på Instagram: Septemberborn3 eller facebook: Septemberborn

Skriv et svar