Når flyveturen ikke går som planlagt – Opkast, røgalarm og tis på tøjet

På kaffeplantage

Vi har tilbragt nogle skønne dage I Ubud på Bali. Den har bl.a. stået på besøg af Balis største rismarker, kaffeplantage og ikke mindst Ubuds byliv. Vi har boet tæt på Monkey Forrest, hvilket vi virkelig kunne mærke. Det har ikke været et sjældent syn med aber på vores altan, så derfor kunme vi ikke have ting derude. De stjæler det simpelthen.

Billede fra vores besøg af Balis største rismarker
En abe har lige nuppet lidt fra rengøringspersonalet

I går måtte vi dog sige farvel til Ubud. Kursen var tilbage til Malaysia nærmere betegnet Langkawi (En ø i det nordvestlige Malaysia tæt på Thailand). Desværre må vi sige, at vores tur til Langkawi bød på en del udfordringer. Det hele startede egentlig dagen forinden afrejsen. Vi havde bestilt en af børnenes livretter for at sætte lidt point ind på kontoen. Det skulle dog vise sig at være en dårlig ide på flere måder..

Der gik 80 min fra vi havde bestilt vores mad til sidste mand fik maden. Og det var derfor blevet LANGT over sengetid for børnene. Derfor var det heller ikke det mest holdbare tidspunkt at sidde på en restaurant blandt mange andre. Men det skulle blive endnu værre:

Mætte, tilfredse og trætte vendte vi tilbage til vores hotel for at gå til ro. Hjalte gik ud som et lys på sengen og de to andre unger artede sig nogenlunde. Det tegnede til at blive en god nat, men jeg havde noget rumlen i maven. Imens jeg tjekkede Instagram, hvor diverse billeder af mad blev serveret lige i hovedet på mig, kun jeg mærke at en klump i halsen blev større og større. Dette udviklede sig senere til jævnlige besøg på toilettet med opkast henover natten.

Næste morgen var det tydeligt at Hjalte også havde det dårligt. Han plejer at vågne ved det mindste livstegn i hytten. Thomas gik dog optimistisk op til morgenmaden på hotellet med alle ungerne, så jeg lige kunne samle lidt kræfter inden vi skulle have pakket det sidste sammen og afsted til lufthavnen. Forude lå en rejse på sådan ca 12 timer, vel og mærket på en god dag.

Der går ikke længe fra Thomas er gået til jeg kan høre nogle gå op af trapperne til vores lejlighed. Hjalte havde kastet op idet de var trådt ind til morgenmaden. Heldigvis havde Thomas garderet sig med en pose i lommen (som egentlig var tiltænkt mig). Så stilfærdigt havde de listet sig tilbage til lejligheden så også Hjalte kunne samle lidt kræfter inden dagens tur.

Imens de andre spiste morgenmad ligger Hjalte og jeg og slapper af på sengen. Pludselig kan jeg høre noget rumsteren og opdager der er gået en abe ind i vores lejlighed. Den var nu i fuld gang med at rode rundt i vores ting (også brækposen). Jeg priser mig dog lykkelig for, at Thomas ikke var tilstede. Er der et dyr, den kæmpe mand er bange for, så er det aber (Det har jeg i hvert fald fundet ud af på turen). Tag en tur med ham i Monkey forrest og du har til dagens underholdning (med mindre du selv er bange for aber, for så gør han det kun værre).

‪Kl 9.30 fik vi dog samlet tropperne og vores ting og var på vej til lufthavnen. Det skulle nok gå alt sammen var vi blevet enige om. Da vi har kørt ca 10 min, kan jeg mærke noget varme på min mave og ben. Har en sovende Vigga siddende hos mig, som nu har tisset igennem bleen. Dejligt! Bleerne herude er desværre ikke af samme kvalitet som i Danmark. Og udvalget er sådan ca kun en slags! Godt for mig, at der kun var en time tilbage af køreturen til lufthavnen. 😉‬

Velankommet til lufthavnen bliver vi modtaget af en af lufthavnens servicemedarbejdere som lover at hjælpe os til vores check in med vores bagage. Lækkert tænker både Thomas og jeg. Vi når dog kun at bruge ham i 2 min før toilettet kalder på Hjalte og mig. Så vi må afbryde den gode service, tage på toilet og slæbe alt vores bagage selv.

Vi får afleveret vores rygsække og får lov til at tage klapvognen med ud til gaten. Skønt med et køreredskab. 🙂

Vi får spist en snack imens vi venter på flyveren og får drukket en cola (eller nogen gør). Humøret er efter omstændighederne i top omend Hjalte smager maden flere gange og slutteligt må ty til brækposen.

Nogen holder humøret højt

Flyveturen fra Bali til vores mellemlanding Kuala Lumpur går smertefrit. Hvis vi da lige ser bort fra at Jeppe formåede at vælte pastaretten ned i skødet på sig selv. Og så glemte vi også at vi havde pakket vores røgalarm ned i vores håndbagage. Og lige som vi havde lettet, begynder den at hyle som en i h…. Det værste er, at Thomas ikke kan få den slukket og det ender med at en stewardesse må frem med sin håndtaske og finde en skarp tilstand der kan få batteriet ud. Behøver jeg sige mere end 2 minutes of Fame? Hold op det var pinligt! Ikke nok med det, fik Vigga atter tisset igennem bleen på mit skød…… Men efter landing kommer vi hurtigt igennem paskontrollen i Kuala Lumpur og hen til vores gate og er mentalt på vej til Langkawi.

Boardingen nærmer sig, og Thomas og jeg snakker om, at vi nok er lidt forsinkede, da vi ikke kan se et fly tilkoblet gaten. De melder om 30 min forsinkelse, ‪så 1‬ time, så 2 og til sidst 3 timer. Det ender med at blive 3,5 time inden vi kommer afsted. Vi får tjekket vores hotel på Langkawi, hvor der står check-in senest kl 23. Og det kan vi hurigt regne sammen at vi næppe når. Vi får skrevet en mail til hotellet, men får ikke svar inden vi flyver mod Langkawi og vi har ikke mulighed for at tjekke mail mere før ankomst på hotellet. Heldigvis fik vi efter 2 timers ventetid i lufthavnen nogle madkuponer, som Jeppe og Thomas går afsted for at indløse. Kuponerne skal bruges med vores boardingpas, så Thomas tager tasken med, hvor vi har de vigtigste ting. Det var så næste fejl. For 10 min efter de var taget afsted, er Vigga også blevet ramt af “ondet”. Og du kan måske selv forestille dig hvordan resultatet er af tynd mave og indonesiske bleer? Det er så hvad det er, men Thomas er smuttet med ALT der hedder bleer, ekstra tøj ect. Får skrevet en SMS til Thomas om situationen og at de meget gerne må skynde sig retur. Men der har de bestilt mad og de venter på den. Til sidst forklarer Thomas høfligt den rare madmand situationen og at vi godt kunne nøjes med nogle hvide ris fra buffeen i stedet for de lækre rigsretter, som han havde bestilt. Som sagt så gjort.

Jeg får skiftet Vigga, som nu er iført Jeppes grønne underbukser. Men vi får alle spist lidt mad inden vi til sidst allemand sovende i flyveren er på vej til Langkawi skønt flyveturen kun er på 1 time.

Vi sidder bagerst i flyveren, og da man både kan komme ud for og bag er vi hurtigt efter ankomst ved bagagebåndet i ankomsthallen, hvor vores rygsække hurtigt dukker op og alt er (næsten) godt.

Vi venter på klapvognen. Vi venter lidt mere. Børnene sover heldigvis. Vigga på mig og Hjalte og Jeppe på Thomas. Vi tager kontakt til en utrolig venlig pige som straks går i gang med at efterlyse vores klapvogn. Den er dog desværre ikke i flyveren, så den er med stor sandsynligvis strandet i Kuala Lumpur.

To sovdende drenge

Vi går med den forsat søde pige til et kontor, hvor vi skal aflevere telefonnummer, mail, adresse osv.. Det tager noget tid og belysningen i lufthavnen bliver mere dæmpet imens vi får styr på formalia, og de øvrige ansatte går hjem.

Endelig har hun hvad hun skal bruge. Thomas og jeg pjatter om, at der op på skærmene fremgår, at næste fly først ankommer om 7 timer. Men klokken er efterhånden også noget over midnat.

Taxichaufførerne på denne ø havde dog desværre regnet ud at ingen fly = ingen kunder, så da vi entréer taxipladsen, langt efter de andre passagerer fra flyet, er der øde. Som i total øde. Vi går rundt lidt og finder til sidst en mand som kan skaffe en taxi til os. Endnu en venlig mand.

Den tomme taxaplads

10 min efter sidder vi på vej til vores hotel i en minibus til hvad der svarer til 60 kr for 20 min kørsel. Uvidende om vi i det hele taget kan checke ind på vores hotel. Chaufføren byder os velkommen til øen og vi sludrer lidt om diverse ting og fortæller om enkelte af vores uheld i løbet af dagen, da køreturen jo ikke er så lang. Han beklager at vi har fået en ærgelig start på vores ferie på denne dejlige ø og viser os venligt hen til vores hotel, hvor receptionen ‪kl 01.30‬ ser lidt øde ud.

Der  kommer dog hurtigt en Security mand som heldigvis er oplært i at modtage gæster om natten. Pyhh ha. Hurtigt får han lavet papirarbejdet og guidet os op på vores værelse. Vi er fuldstændige smadrede (en normal dag, havde Hjalte og jeg jo taget os en hjemmedag med eneste formål at slappe af og blive frisk). Men vi klarede det og vi kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over dagens hændelser, da vi endelig lå i vores seng ☺️

De næste par dage har vi ikke planlagt noget, men det skal nok blive skønt alligevel 😀

Følg med på Instagram: septemberborn3 og facebook: Septemberborn

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar