Langkawi – maveonde i turistmekkaet

Hjalte nyder poolen og kan mere eller mindre svømme nu ☺️

Som I ved, havde vi noget af en rejsedag fra Bali til Langkawi, med maveonde og hvad der ellers hører til. Desværre har jeg været noget ramt, så de første par dage i Langkawi har jeg primært brugt på hotelværelset eller i nærheden af et toilet, hvis jeg turde bevæge mig ud. Så det var noget af en sløj omgang for os alle. Én ting var at jeg havde det dårligt, men det resulterede også i, at Thomas primært stod med børnene. Så vi var alle glade, da jeg efter tre dage atter var på højkant.

Thomas har været til frisør med begge drenge

Det var svært at finde noget at bo i på Langkawi. Eller det er aldrig svært at finde noget, hvis man har pengepungen i orden. Men Langkawi er virkelig et stort turistmål og hvis man møder andre turister i Malaysia (eks da vi var i Kuala Lumpur), så er det næsten sikkert at de også skal forbi Langkawi. Så efterspørgslen på hotelværelser er enorm. Vi fandt dog til sidst et hotel, hvor det var muligt for os at bo i to nætter til en rimelig pris. Efter de to dage, var det heldigvis muligt for os at forlænge en nat mere. Det var dejligt, set mit helbred i betragtning. Thomas gik ned i receptionen for at høre, om det ikke var muligt at få flere dage end de tre nætter, men desværre. Alt booket.

Poolen bliver virkelige brugt af vores to vandhunde

Efter at have haft en rimelig heftig januar måned med få overnatninger diverse steder og en masse rejsen rundt, trængte vi (og ikke mindst børnene) til lidt mere stabilitet. Så vi ville sådan ønske vi kunne bruge én hel uge på Langkawi samme sted for at give ro i lejren. Heldigvis gik jeg tilfældigvis på www.booking.com og kunne dagen inden udtjekning se, at der pludselig var ledigt i hotellets hytter på parkeringspladsen (det havde der ikke været hidtil)! Så vi skyndte os ned i receptionen for at høre om vi lige kunne booke endnu fire netter bare i deres hytter. Det kunne vi heldigvis. Og det var kun dejligt med en opgradering til hytterne på p-pladsen på trods af, at vi delte væg med en indisk familie. Hold k…. hvor de larmede som en i sindsyg!

På fjerde dagen var jeg heldigvis mere eller mindre på toppen, så vi trængte til at komme ud af hotellets fire vægge. Vi gik ned på gaden, hvor vi fik fat i en taxi som skulle køre os til Gunung Machinchang. Det er et bjerg med den flotteste udsigt over Langkawi og omegn. Vi har efterhånden fundet ud af, at der virkelig er penge at spare ved selv at lave sine ture, frem for at booke ved de diverse turistinformationer, hvor man betaler for en mellemmand. Det var en lille tur på små tyve minutter til en taxapris på 35 myr svarende til ca 65 kr. Og så blev vi sat af ikke lange fra de lifte der skulle føre os til toppen af bjerget.

Thomas og Jeppe på vej til toppen

Det er en af de helt store turistattraktioner at køre med de her lifte til toppen af bjerget! Så vi var bestemt ikke de eneste der stod i kø for at købe billetter. Jeg og børnene fik placeret os i skyggen ved nogle bænke imens Thomas tog den lange kø til billetterne (her burde vi have bestilt over nettet hjemmefra inden, men vi havde ikke internet efter at have skiftet til hytten på parkeringspladsen). Men en lille halv time senere sad vi i en lift på vej mod toppen. Det var virkelig en smuk tur, men nok kun, hvis man ikke lider af højdeskræk. Vi havde bestilt billetter til en gåtur på hængebroen, som er en bro der ligger over junglen og har en formidabel udsigt! På bjerget var der et stykke vej til broen og Hjalte og Jeppe var ikke helt tilfredse med, at vi ikke havde betalt os til at blive fragtet med lift til broen. Vi skulle gå. Thomas og jeg mente bestemt vi godt kunne gå derover. Men bare efter at have mødt de første fem, som var på vej tilbage fra broen, blev vi noget i tvivl om vi lige havde sat overlæggeren for højt! De lignede mildt sagt nogle der skulle dø! Men vi måtte gøre et forsøg. Og det gik selvfølgelig fint omend vi på hjemturen måtte lokke drengene med sodavand når vi havde gennemført.

Hængebroen over Langkawis jungle
Familiefoto samme sted

Det var en rigtig god tur, på trods af at vi følte at personalet ikke havde det store overblik! Det var ét stort kaos og der var generelt virkelig dårlig skiltet. Derudover skulle der tages foto af os alle sådan ca. 5-6 gange på turen! Når man stod i kø, når man skulle skifte lift, når man stod ud af liften, når man var kommet op på hængebroen osv osv osv. Derefter stod de og gjorde alt for at sælge et foto, nøglering, kuglepen you name it, hvor vi alle stod på billedet med et påtaget smil… det var noget belastende og også lidt underholdende. Især fordi drengene mildt sagt HADEDE at stå der og skulle smile imens den ihærdige fotograf prøvede med alle sine kræfter på at få dem til at smile.

Fantastisk udsigt fra bjerget

Da vi kom retur til jorden tog vi ind på kunstmuseet som ligger lige ved siden af. Vores billet galt også derind til. Vi havde ikke de store forventninger til besøget, men Hjalte fik os overtalt til at tage derind. Vi skulle jo alligevel ikke rigtig noget andet. Og her blev vi virkelig overraskede! Det var en 3D kunstudstilling og hvor var det genialt! Børnene elskede det! Vi elskede det! Det var så genialt! Billederne taler vidst for sig selv!

Jeppe & Hjalte
Hjalte og jeg dee bliver spist af en hemmelig dinosaurus
Vores lille cirkusprinsesse
Og sådan endte Thomas og jeg vores dage

Ellers har vi faktisk ikke lavet noget på Langkawi andet end at gå i poolen, spise, set på fisk i er akvarium og slappe af. De andre turistattraktioner som mangrooves og vandfald, er noget vi alt sammen har set før andre steder, så det følte vi ikke et behov for at se. Langkawi er en fin ø, men det er så sindssygt turistet at det kan sammenlignes med Mallorca! Det er spækket op med McD, KFC, Pizza hut mm. Derudover er det lokale mad ikke særlig lækkert, så madmæssigt var det virkelig en skuffelse. Det var så svært at finde sunde alternativer til det lokale (meget krydrede) mad!

Alt i alt er Langkawi fin, men jeg må indrømme at jeg havde forventet mere af øen! Men det er et perfekt sted, hvis man har 14 dage og skal bruge sol, strand og også gerne vil lidt på udflugt. Som backpacker synes jeg dog det er alt for turistet og mangler sjæl! Hvis det ikke var fordi jeg var syg og vi generelt trængte til lidt stabilitet på rejsen, så havde vi ikke brugt en hel uge på øen.

Til gengæld er vi nu atter rejst tilbage til Thailand! Og Thailand skuffer aldrig! Til gengæld har vores “hotel” (bestående af en primitiv bambushytte) ikke WiFi. Så vi er virkelig gået offline. Har dog lige fået nasset mig til en kode på en restaurant, så jeg lige kunne få lavet indlægget her. Men vi har det godt og hver ikke nervøs ved manglende opdatering her på bloggen! Nu ved I hvorfor….

Skriv et svar