Koh Lipe – Tyveri og en primitiv bambushytte

Nyder stranden med Koh Adang i baggrunden

Så er vi ankommet til Thailand, hvor vi skal nyde den sidste måned af vores rejse. Vi har på mange måder glædet os til at komme tilbage til Thailand. Det er så nemt at rejse rundt her, god og billig mad og generelt er det et fantastisk folkefærd. Så på mange måder føler vi, at vi er kommet “hjem”.

Vi er ankommet til Koh Lipe en 2 timers sejltur fra Langkawi, hvor vi befandt os inden. Det var egentlig ikke meningen vi skulle forbi Koh Lipe, jeg synes af omtale, at den lød for turistet og lidt for “in” til os. Langkawi var jo et stort turistmekka, så vi trængte til ro. Men efter at have undersøgt diverse turistinformationer ift hvor vi ville hen, så skulle vi enten forbi Koh Lipe på vejen som mellemstation eller selv prøve at begive os ind mod fastlandet, finde taxa, ny færge osv.. og det kunne vi ikke lige overskue og desuden følte vi ikke økonomisk, at det var en besparelse.

Så afsted til Koh Lipe med os. Vi aftalte, vi lige kunne prøve øen af i 2 dage og så tage snuden mod vores egentlige mål efterfølgende. Rejsedagen var ikke noget problem, da vi efterhånden anser en rejsedag på 6 timer som en kort en af slagsen. Vi har en aftale om, at drengene selv slæber deres tasker med legetøj imens os voksne tager resten. Hjalte og Jeppe brokkede sig dog noget over deres tunge tasker på turen her til og Thomas og jeg får enstemmigt sagt, at så må de sortere i deres legetøj og smide noget ud. En aftale er en aftale. Om aftenen er der noget legetøj de ikke kan finde, og jeg hjælper med at kigge i deres tasker efter det. Til min store overraskelse finder jeg to flasker vand i deres tasker – så tror jeg da pokker de var så tunge!! De havde åbenbart leget skole i Langkawi, hvor en vandflaske selvfølgelig er en selvfølge at medbringe 😉 Men så slap de da for at sortere legetøj i denne omgang.

Velankommet til Koh Lipe står den på immigrationspapirer, da vi ankommer til et nyt land. Færgeselskabet havde fået alle passagerernes pas, så de skulle først udleveres. Og med ca. 150 passagerer kan det godt tage en krig, da alle også skal forbi immigrationen. Men her er det mildest talt luksus at rejse med børn. Der var en sød mand der kom og spurgte hvad land vi kom fra. Jeg svarede Danmark og så startede han med alle pas til Danmark og det hele var overstået på 10 min. Vi valgte at få frokost efterfølgende lige ved siden af. Imens vi nød vores mad kunne vi høre alle endnu ikke var færdige med immigrationen. Det er bare så nemt og luksus at rejse med børn.

Nyder en frokost efter ankomsten til Koh Lipe

Efter en velfortjent frokost ville vi begive os på gåben til den anden ende af øen. Øen er ikke stor, så måske en 2 kilometer. Her skulle der efter sigende være mere familievenligt og knap så meget støj. Vi fik at vide vi kunne tage en knallert taxa til 100 bath svarende til sølle 20 kr. Men det var vi ikke interesserede i, vi ville gerne gå og desuden vidste vi ikke hvor vi skulle bo. Vi mødte mange blikke undervejs på gåben og blev flere gang spurgt til en taxa. Vi mødte også en dansk familiefar der sagde, at vi da bare kunne tage en taxa en anden gang! Men nej! 2 km kan vi sagtens gå og på den måde får man hurtigt et overblik over nærområdet og så er det jo også billigt at bruge sin egen krop som transportmiddel 😉

Vi ankom til den anden side af øen og skulle nu finde os et sted at bo. Men det meste var optaget eller også var det dobbelt så dyrt ift vores budget. Thomas fik dog en aftale i hus med et lokalt ægtepar, hvor vi kunne få et værelse med aircondition og eget toilet. Men vi havde lige sat os i hovedet, at vi ville bo ned til vandet, og det var ovenstående desværre ikke. Vi fik sundet os på det hele og jeg får sagt til Thomas: “Lad os tage den s… bambushytte uden aircondition, wifi, en enkel seng på 160x200cm og uden træk/slip toilet (men til gengæld en stor spand vand, der kan benyttes til at skylle toilettet ud)! Jeg vil tæt på vandet!”. Thomas var frisk, men var noget bekymret omkring valget, ikke pga manglende aircondition eller WiFi, men at Jeppe og jeg skulle ædes op af myg! Men vi blev enige om, at give det en chance på én overnatning. Således faldt vi i søvn, med én mand på den berømte badeluftmadras. Os andre tre i sengen og Vigga i sit telt, samtidig med vi var ved at blive blæst bag over af den høje musik fra nabohotellet. Vi var ikke friske næste morgen men blev dog enige om at gå til receptionen, som er et bambusskur og sige “one night more”. Vi var for trætte til at pakke sammen og finde et nyt sted.

Venter tålmodig ved receptionen

Som dagen gik blev vi dog mere og mere lune på stedet. Ungerne syntes hytten var sej og Hjalte sagde flere gange: “Ej hvor fedt, at vi bor i et rigtigt legehus!”. Her er da også masser af plads at boltre sig på (mest udendørs). Her er kun tre stenkast til det nærmeste madsted, 5 til en 7eleven og en spytklat til stranden. Stranden er super lækker, specielt om eftermiddagen, hvor vi få meter væk fra kysten dykker/går rundt og kigger på de flotteste klovnfisk. Det er den bedste strand vi hidtil har oplevet, og der er den flotteste udsigt udover små og store øer. Indendørs har vi cirka 9m2 med døre så lave at Thomas måtte kravle ind på alle fire med rygsækken, da vi ankom. Vinduet er en låge på 40×40 cm, der kan åbnes (uden glas). Det bedste er dog gulvet som er med sprækker, så alt sandet ungerne (og de voksne) slæber ind forsvinder ned i hulrummet under hytten. Det gør legoklodser dog også nemt – heldigvis er “underetagen” nemt tilgængeligt for vores drenge som nyder at kravle rundt derinde og finde deres legoklodser, og hvad der ellers gemmer sig. (Måske du tænker, at jeg kunne blive en god ejendomsmægler – men det kommer virkelig fra hjertet. Her er skønt!)

Vores bumbushytte
Leg i “legehuset”
Solopgang fra sunrise beach

De følgende nætter var uden høj musik, uden badeluftmadras og alle fem i dobbeltsengen (vi sover på tværs – så de voksnes fødder stikker udenfor). Badeluftmadrassen har desuden fået en makker (foræring fra nogle andre danskere som bor på nabostedet for 5. gang på 5 år). Luftmadrasserne danner nu tilsammen en fantastisk sideplads med ryglæn på vores altan med udsigt til Adamanerhavet. Det er sku livet!

Jeps vi kommer hinanden ved 😉

Desværre mens vi spiste morgenmad i morges, kom politiet kørende ind. De skulle snakke med vores nabo i hytten ved siden af. Vi lignede et stort spørgsmålstegn. For det første fordi politiet kom kørende to mand på én scooter og uden hjelm – ikke lige et hverdagssyn i dk. Og så tænkte vi jo også lige, hvad der var gang i! Det viser sig, at imens vores nabodame i nat var ude at fulde sig lidt, har der været indbrud i hendes hytte. 20.000 bath var der blevet stjålet (svarende til 4000kr). Det skumle er, at jeg vågnede kl 1.30 pga noget larm (bambus hytten er på ingen måde lydisolerende)! Så der har der været indbrud 5 m fra os! Vi fandt ud af, at det desværre ikke sker sjældent her på bambushyttepladsen. Så sent som i foregårs et andet sted. Så det sætter da lidt tanker i gang, når man har valgt at bo lige her….. måske ejerne kan give lidt ekstrarabat på overnatning, hvis vi spørger om vi kan være her en uge mere 😉 De oprindelige 2 dage er i hvert fald blev til 6 og vi agter ikke at smutte lige foreløbig! Billederne taler vidst for sig selv ☺️

Drengene på badetur
Munkenes daglige gåtur hen af stranden
Bare en udsigt på en ganske almindelig dag

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar