Koh Lipe – Et farvel

Afslapning ved stranden

Vi kører nu på niende døgn på Koh Lipe. Her er så skønt og mega dejligt! Vi føler virkelig, at vi nu er på ferie. Dagene står bare på afslapning og ikke så meget “det skal vi nå at se” mode. Vi føler at rejsen allerede har indfriet (og mere til) vores forventninger, så nu kan der bare slappes af de sidste knap 3 uger.

Koh Lipe er bare indbegrebet af en ø lige for os! Vi troede den ville være mega turistet, hvilket den faktisk også er. Man mærker det bare ikke på samme måde som vi bl.a. oplevede på Koh Chang eller Langkawi. Strandene (som vi vidst efterhånden har besøgt dem alle af på øen) opleves ikke som overrendte. Der er plads og ro. Samtidig er der ikke langt til “Walking Street” hvor det turistede samlingspunkt er. Det mest geniale er dog at øen ikke er stor. Vi mødte bl.a. flere som vi så på Sunset Beach i går på en anden strand i dag.

Aftensmad ved Subset beach
Aftenhygge i solnedgangen

Vi bor lige ned til Sunrise Beach og vi kan derfor se de smukkeste solopgange hver morgen når morgenmaden nydes på terrassen. Om eftermiddagen snorkler vi på livet løs. Det eneste der kræves er at man bevæger sit luksuslegeme ned til vandet, går i, tager snorkeludstyret på og så putter hovedet under vandet. Så åbner den store favre verden sig, hvor man virkelig kan finde mange flotte farverige fisk som bl.a. Klovnfisk.

Hej lille klovnfisk
Andre farverige fisk

Om aftenen går vi væk fra vores bambushytteplads og så er der ikke mere end 50 meter til en masse liv og spisesteder. Hvis vi er heldige, kan vi lige se en hanekamp på vejen. Jeppe går troligt rundt og siger “Spis din gris i morgen skal du slagtes” til de lokale eller turister der kommer lidt for tæt på hans komfortzone. Og hver og en kvitterer med et: Ohhh his cute” og smiler over hele Femøren til Jeppe. Thomas og jeg priser os lykkelige for 1. At ingen andre danskere endnu har overhørt Jeppes sætning 2. At han ikke har fået sagt de til nogen danskere endnu.

Team Koefoed og Kjergaard

Vi kører efterhånden også på en små 2 uger uden wifi på vores hotel. Det er faktisk befriende dejligt. Og så skiftes Thomas og jeg til at gå på en restaurant med wifi hvis et behov for wifi skulle opstå. Men vi har virkelig også fundet ud af, at vi virkelig bruger vores wifi meget generelt, specielt til at google forskellige ting vi oplever! Så nu har vi oprettet den berømte googleliste, hvor der hvergang er noget vi vil google lige skriver det på listen. Når der så er wifi starter vi fra en ende af på listen. Det er faktisk ret hyggeligt 😊

Stranden ved Sunrise beach

Desværre er vores primitive valg af hytte på Koh Lipe desværre også resulteret i lidt sygdom. Der trækker en del, både fra stranden og fra vores fan. Resultatet er blevet at Thomas har ondt i øerne og Vigga mellemøresbetændelse. Den ene morgen skulle vi hente noget smertestillende til Vigga. Vi havde kun taget 100 bath med, for vi tænkte det ikke kunne være så dyrt. Da vi ville betale siger damen 170 bath! Vi siger at vi desværre kun har 100 bath. Så siger damen minsandten: “Okay, 75 bath”. Det er vidst første gang vi lige frem er blev underbudt vores eget bud!

I går havde vi sidste dag inden vi skulle rejse til Koh Mook. En Ø lidt længere nord på. Den kunne ikke sluttes på en bedre måde end at vores “bambushytteplads” skulle have Palmetjek. Dertil havde de hyret en mand. Vi så først en mand der sad i toppen af en palme. Thomas og jeg snakker om, hvordan han er kommer derop. Jeg forslår reb og Thomas pigsko. Så vi blev noget overraskede, da han bare kravlede ned fra palmen uden noget! For at kravle op i der næste! Uden nogen som helst hjælp fra hjælpemidler! Vildt! Det havde arbejdstilsynet sku aldrig godkendt hjemme i dk. Men det var fantastisk lige at opleve, hvordan de gør tingene, ikke mindst for drengene. Da de var i gang med palmen ved siden af vores hytte, gik vi lige ud og kiggede. Og inden vi havde set os om fik vi tilbudt 5 kokusnødder. Da vi ikke selv havde remedier til at åbne dem, kom de heldigvis med værktøj og vi fik en pæn introduktion i, hvordan sådanne kokusnødder skal ordnes. Det var en fantastisk afslutning på vores ophold på Koh Lipe!

En mand i en kokuspalme
Tilberedning af kokusnødder

I dag er vi ankommet til Koh Mook, en tur på 2,5 time nord på i speedbåd fra Koh Lipe. Vi er spændte på at opleve og se hvad denne ø har at byde på!

Farvel og forhåbenligt på gensyn Koh Lipe

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar