Koh Mook – Uventede gæster

Det første syn der mødte os, da vi kom til Koh Mook

Vi har nu været på Koh Mook nogle dage og jeg må sige det allerede har været oplevelsesrige. Som sædvanligt vidste vi ikke hvor vi skulle bo, da vi ankom til øen. Men via booking.com vidste vi da, at ikke alt var optaget på øen. Vi valgte derfor, efter at have fået en velkomst snack på stranden hvor vi blev sat af, at hyre en taxa som kunne køre os rundt. En taxa her, er en scooter med et lad ved siden, hvor passagerer kan sidde. For 50 bath (10kr) pr. Person kører de lige hvor hen man vil (børn er gratis). Da øen er noget større end Koh Lipe, vidste vi at det blev nødvendigt med en taxa. Efter at have kørt rundt på grusede veje og til sidst af små smalle stier endte vi ved “Koh Mook Resort”.

Koh Mook Resort

Vi gik ned i receptionen og de havde heldigvis nogle ledige værelser. Hun viste os rundt og fortalte hvilke muligheder vi havde ift overnatning. Hun viste os et stort værelse med aircondition lidt afsidigt på hotellet. Det andet var mindre, uden aircondition men til gengæld lige ud til swimmingpoolen. Valget var ikke svært! Det lille værelse til swimmingpoolen. Så skulle forhandlingerne i gang. På booking.com kunne vi se de ville have 500kr for sådan en bungalow. Med lidt forhandling fik vi de første to nætter til 320kr inkl morgenmad og de efterfølgende for 250kr. Inkl morgenmad. Det kan virkelig betale sig at troppe op frem for at booke i forvejen. Imens vi forhandlede frem og tilbage sad de søde taxa mænd i receptionen og ventede i så fald vi skulle videre til et andet hotel. Det var heldigvis ikke nødvendigt.

God udsigt til poolen fra terrassen

Så her nyder vi så tilværelsen. Vigga kan sove lur på vores terrasse imens vi er i poolen og drengene kan lege i børnepoolen imens vi kan se dem fra vores bungalow. Ren win win. Desværre har Vigga ikke rigtig været på toppen siden vi forlod Koh Lipe, hvor hun havde mellemøresbetændelse og hvor det flød ud af hendes ører. Derfor besluttede vi søndag morgen for at forhøre os i receptionen omkring en læge på øen. Vigga var kun blevet dårligere de sidste par dage med tiltagende feber. Den søde dame i receptionen ringede til en læge og vi fik at vide, at han ville komme forbi hotellet kl 17.00. Det var fint med os, da det jo ikke var noget akut.

Der gik ikke længe før der bankede på døren til vores Bungalow. Den søde receptionist havde været hjemme og hente noget smertestillende som vi gerne måtte få. Vi tilbød at betale for det, men det var hun på ingen måde interesseret. Det var simpelthen så sødt af hende. Imens jeg prøver at få Vigga til at sove middagslur kommer receptionisten søster forbi. Vigga græder og søsteren ser at Vigga har nogle røde knopper (Som hun har haft længe). Hun snakker dårligt engelsk men er meget bekymret for Viggas tilstand. Hun ringer til receptionisten og fortæller hendes bekymringer og befaler mig ned i receptionen. Jeg går derned og der står hele personalet og har så ondt af Vigga. Vigga kan selvfølgelig ikke sove pga alt der tumult, men det gør hende ikke mindre træt. Og ja, hun ligner en der virkelig havde det dårligt, men som mor, vidste jeg det mere var træthed end dårligdom. Men det ender i hvert fald med, at damerne nede i receptionen prøver at overbevise mig om, at de skal ringe til lægen og høre om han ikke kan komme før! Jeg forsikrer dem om, at jeg bestemt ikke kobler knopperne sammen med hendes feber eller dårligdom. Til sidst må jeg fortælle dem at jeg er sygeplejerske og Vigga bare er træt! Det er så vildt at de bekymrer sig så meget om en og at de virkelig gør alt for, at man føler sig hjemme. Det værdsætter vi virkelig!

Vores lille Bungalow

Men kl. Blev 17. Og ingen læge (hvilket vi vidst heller ikke havde forventet). Kl bliver 17.30 og vi beslutter os for at gå ned i hotellets restaurant for at spise. Vi fortæller at lægen stadig ikke har været der, men at vi gerne vil spise aftensmad imens vi venter. Den søde receptionist ringer lægen op og fortæller han er forsinket pga en trafikulykke på fastlandet. Det er vi selvfølgelig meget forstående over for og siger at det er helt okay. Receptionisten undskylder ventetiden og vi fortæller hende, at det jo ikke er hendes skyld. Imens vi så sidder og spiser kommer der pludselig en suppe på bordet! Vi fortæller, at det har vi ikke lige bestilt. Så kommer receptionisten og siger, at det er en undskyldning pga ventetiden! Virkelig sødt af hende, på trods af, at det jo på ingen måde er hendes skyld!

Men lægen kommer kl 19 og ser til Vigga. Thomas og jeg havde forventet en gammel grå mus af en læge. Men der troppede en ung sød mand frem og han undskylder for ventetiden! Han starter med at kigge Vigga i øret og ser noget forbavset ud. “There is something thats green indside”. Vi prøver at forklare ham, at det nok er hendes dræn han kan se. Han fatter ikke en meter af, hvad et dræn er og ligner et stort spørgsmålstegn. Han siger efterfølgende at han er bange for, at Vigga har puttet noget ind i øret omend det ligger langt inde. Vi prøver igen at forklare hvad et dræn er og til sidst går Thomas ned i receptionen (hvor der er wifi) og Googler et billede af et dræn! Og BINGO det var det han kunne se! Omend han synes det var vildt mærkeligt! Men konklusionen var, at vigga havde infektion i øret og omkring drænet. Han stillede antibiotika, øredråber, smertestillende og mere smertestillende op på sengen. Og fortalte, at hvis Vigga ikke havde det bedre inden for 3 døgn skulle vi komme ned i hans klinik. Ingen problem. Så skulle vi høre prisen. Thomas og jeg var spændte på, om vores rejseforsikring virkelig kunne betale sig nu her på falderebet inden hjemrejse. Han hev lommeregneren frem og tastede medicin og konsultation ind. Resultatet 730 bath svarende til knap 150kr for alt! Inkl medicin og konsultation! Thomas og jeg var helt målløse over hvor billigt det var! Det samme i dk ville koste over 3 gange så meget og så endda uden omkostninger til konsultation! Så det var ikke i denne omgang rejseforsikringen kom i brug (og det håber vi heller ikke den gør de sidste 2 uger). Så nu håber vi bare på, at Vigga bliver rask.

Et par timer efter lægens afgang sidder Thomas og jeg på vores terrasse og hygger inden sengetid. Thomas går ind for at gå på toilet og kommer ret hurtigt ud og henter mig. Der er noget jeg skal se. Jeg kommer ud på toilettet og ser til min skræk en slange på vores toilet! Én lang sort en af slagsen. Jeg kan på ingen måder lide slanger, knap nok når de er indespærret. Og nu er der så en på vores badeværelse! Og hvordan hulan får vi den ud derfra? Thomas tager røvspuleren fra toilettet og prøver at sprøjte vand på den, så den kan komme ud af afløbet! Jeg derimod iler ned til receptionen for at hente hjælp! Men der er ingen! Som i INGEN! Jeg går lidt i panik, for jeg skal sku ikke sove i den bungalow så længe den slange er på toilettet! For døren er ikke helt tætsluttende indtil vores værelse! Heldigvis er der nogle andre gæster der sidder på en terrasse og er vågne! Jeg vil høre om de ved hvordan man får fat i nogle ansatte på nuværende tidspunkt. Jeg nærmer mig og kan fornemme de er lidt halvberusede! Jeg fortæller der er en slange på vores toilet. Og de to mænd siger, at de da bare kan fjerne den! Jeg synes det lyder fair nok, så længe den bare kommer væk! Og som den ene mand sagde: “I have lived in Australia”! Perfekt med halvberusede mænd der vil fjerne slangen. Undervejs griber de lige efter nettet til poolen! Så er vi klar! Så de vader ind i vores bungalow imens vi har tre sovende unger! Så er vi klar!!!! Vi tropper ud på badeværelset og jeg ser en lettet Thomas! Han fortæller slangen er væk! Han fik sprøjtet den væk med røvspuleren! Behøver jeg sige, at jeg ikke sov godt den nat og at døren ud til badeværelset blev omringet med håndklæder, i så fald slangen skulle hente sine venner?

En “sød” lille slange
Den gør sig lige til for kameraet

Husk du kan følge med på Instagram: septemberborn3 og på facebook: septemberborn

Skriv et svar