Koh Lanta – Lægebesøg, rugbrødsmadder og glemte kontaktlinser

Solnedgangen ved Klong Dao beach

Så har vi været på Koh Lanta nogle dage. Det var egentlig ikke meningen vi skulle slå snuden forbi. Vi manglede bare at få brugt nogle dage på en anden ø end Koh Mook inden snuden atter skulle vende mod Bangkok. Så nu er vi her, efter anbefaling fra andre danskere som vi mødte på Koh Mook!

Man kan vidst roligt sige, at vi atter er havnet i det svenske turistmekka! Noget helt andet end Koh Mook! Men det er faktisk helt okay. I og med de lever af turister, så er det hele også bare så nemt. Apoteker, 7 eleven, hæveautomat osv.. Så bliver det ikke nemmere. Der er helt sikkert en masse attraktioner at give sig i kast med på øen, men vi har egentlig ikke brug for andet end hotellet, poolen og os. (Tror vi har badet hver dag på turen med undtagelse af de første ti dage i Bangkok). Jeg tror vi lige pt har nået en mæthedsgrad ift ture. Nu vil vi bare gerne nyde de sidste dage. Det er så vildt, at om under en uge er vi hjemme i kolde dk!

Vigga nyder en appelsinjuice ved poolen

Vi startede ellers vores Koh Lanta eventyr med, at Thomas måtte forbi lægen. Hans ene øre har ikke været helt i top siden Koh Lipe og det blandet sammen med snorkling er bare ikke en god cocktail. Så Thomas måtte forbi lægen. Han kom 5300 bath (>1000dkr) fattigere hjem (Ret vildt ift lægepriserne på Koh Mook hvor vi gav 750 bath (150 dkr) for samme omgang ved vigga) og så med diagnosen ydre infektion i øret. Rigtig synd for ham, men nu er han heldigvis i bedring 😊 Derudover fandt vi samme dag ud af, at vi havde glemt mine kontaktlinser på Koh Mook! Det er dælme øv, når ens briller efterhånden er mere skæve end det skæve tårn i Pisa! Men okay, skulle det ske, var det da godt det første skete nu!

Solnedgang ved Klong Dao Beach
Solnedgang ved Klong Dao Beach

Ellers har vi spist rugbrød til frokost. Nøj det har vi manglet de sidste mange uger! Der er en tysk bager her i byen, så da vi hørte rygter om de havde rugbrød, måtte vi bare købe det. Det tog godt nok 3 forsøg og dermed tre dage for os at nå til rugbrødsmaden pga sprogbarriere. Så vi fik to forskellige slags grov franskbrød de første to dage, og det var nu heller ikke dårligt! Vores erfaring med Thailand og buffet er egentlig, at det 99/100 gange bliver der serveret lyst toastbrød – og det bliver man faktisk træt af i længden. Så det har været rart med noget “rigtigt” brød.

Klong Dao Beach
Krabbejagt ved stranden

Alle børn var inden afgang fra Danmark glade for vand men er undervejs på turen blevet særdeles begejstrede fra vand, og det ser vi for alvor her imod slutningen af turen. Vigga starter gerne morgenen hernede med at finde hendes badering og pege mod poolen, mens hendes øjne siger “Jeg trænger til en dukkert!”. Jeppe var tilbage i Danmark udfordrende at vaske hår på, nu er han blevet superdykker og spørger efter shampooen af sig selv, når han er i bad. I poolen laver han bomber fra kanten og dykker tilbage til kanten. Hjaltes badering har Thomas ødelagt (han ved ikke helt hvordan – men nu er den flad). Heldigvis er Hjalte blevet en regulær vandhund og har i dag netop svømmet/dykket fra den ene ende til den anden af hotellets svømmingspool. Dejlige vandhunde vi har fået os 😊

Nabohotellets swimmingpool som lige skulle afprøves
Den er hermed godkendt

De sidste to aftener har vi spist på en restaurant ved stranden. Det har vi virkelig nydt, da børnene har rendt sammen med nogle andre danske børn. Så Thomas og jeg har siddet og fået os en cocktail helt alene og uforstyrret af børn. Ret lækkert! Det er faktisk noget af det jeg glæder mig til, ved at komme hjem igen. At vi kan få lidt mere voksen tid bare Thomas og jeg. I aften skal vi på pizzeria og have pizza og sodavand. Børnene får altid lov til at vælge, hvad vi skal spise den sidste aften vi er et sted. Så de har valgt pizza og cola til aftensmad. Det vil også sige, at i aften er sidste aften her på Koh Lanta.

Hjalte bestilte “Hot pan” og det må man sige han fik
Så stod der lige en ko ved pizzeriaet

I morgen siger vi nemlig farvel til Koh Lanta. Det har været 5 dejlige dage på øen. I morgen venter der sig en 18 timers rejsedag, hvis vi ellers holder tidsplanen. Vi skal med natbus her fra Koh Lanta til Bangkok. Vi har købt en del proviant i form af vingummier, mentos, Chips og brød. Vores erfaring er, at man aldrig skal løbe tør for snacks på sine rejsedage med børn. Ipaden er fuld af strøm, ligeledes vores Powerbank, just in case! Så vi går all in på hygge, ipad og snack! Og hvorfor vi tager bussen? Tjo for 600kr inkl overnatning for os alle, så kan andet vidst ikke betale sig. Så må vi se om de andre passagerer er lige så begejstrede når vi går om bord med tre børn 😂

Husk du kan følge med på Instagram: septemberborn3 og på facebook: septemberborn

Skriv et svar