Tanker fra en gravid i uge 34

Det er så vildt. Tænk at jeg nu er højgravid, har jeg ikke lige tisset på den der pind som viste to streger? Jeg kan mærke kroppen virkelig arbejder for tiden. Forarbejder før det store arbejde virkelig skal i gang. Jeg er ikke nervøs men spændt. Spændt på hvornår lillesøster melder sin ankomst. På den ene side glæder jeg mig til at graviditeten er overstået, møde lillesøster, få min krop tilbage og ikke mindst, vise hende for resten af familien. Det skal bare ikke være nu. Der sker alt for meget lige nu, så det er bedst det hårde arbejde lige skubbes tættere på termin.

Jeg vil gerne nyde de sidste uger inden lillesøsters ankomst, så det hele ikke går op i praktik og flytning. At vi lige kan lande i de nye omgivelser i det nye rækkehus. At der lige når at falde ro på. At Hjalte, Jeppe og Vigga falder til ro i de nye omgivelser i rækkehuset inden endnu en ny ændring i deres liv sker. At få endnu en søskende til flokken.

Det bliver spændende om lillesøster kommer til at ligne sine søskende. Udsendsmæssigt? Sindsmæssigt? Jeg er spændt på at møde hende, vise hende til sine søskende og far. Jeg føler allerede jeg kender hende lidt. Døgnrytmen som på ingen måder lyder lovende for mig og farmand. Rolig hele dagen lige indtil kl 19, så bryder helvede løs med koldbøtter, ninjaspark og diskodans de næste mange timer frem. Også gerne om natten. Kan vi påvirke lillesøsters døgnrytme? Nok naivt at tro. Men der er stadig tid til at det kan ske af sig selv.

Babybulen uge 34

Jeg er også spændt på lillesøsters navn. Jeg ville ønske vi ikke var i tvivl, at navnet allerede var på plads. Det ville være så nemt og en bekymring mindre. Jeg vil så gerne have det på plads inden lillesøsters ankomst. Sandheden er bare, at lillesøster pt er navneløs. Det var storesøster ikke. Hun skulle hele tiden hedde Thilde og se hvordan det endte? Jeg ville ønske en af os i familien insisterede på et navn og brændte for at lillesøster skulle hedde noget bestemt. Det er der såmænd også. Jeppe har længe insisteret på navnet Clara. Der er bare et problem med det navn. Det er optaget af kusine Clara. Men det skal nok lykkedes at få navngivet lillesøster en dag.

Ellers “nyder” jeg bare dagene, med en tålmodighed mindre end en centimeter og en krop der mere føles som en hval end en spirrevip. Energien og overskuddet har efterhånden også ramt bundlinjen. Synes ikke jeg kan erindre det fra min graviditet fra Vigga. Men nu når jeg virkelig tænker tilbage, havde jeg det vidst lige akkurat på samme måde. Det kaldes vidst bare fortrængning. Sådan er det heldigvis med mange ting ift. børn, ellers ville vores art sikker allerede været uddødet.

Om 14 dage får vi nøglen til vores rækkehus og om en måned siger vi farvel til Tyttebærhuset. Jeg er så spændt på hvordan den næste måned kommer til at gå. Synes der er meget at se til. Men vi har jo selv sat os i situationen. Og det er ikke første gang vi flytter omkring termin. Tilbage i 2012 flyttede vi i hus 1/9, hvor Hjalte meldte sin ankomst 22/9. Tilbage i 2014 solgte vi vores hus i Aarhus pr. 15/10, hvor Jeppe var ca. tre uger gammel. Vores erfaring er den, at det er nemmest at flytte imens baby er i babyhulen, så på den måde passer det perfekt. Hvis hun ellers har tænkt sig at blive til lejekontraktens udløb….

 

 

pla

Skriv et svar