Hjemmefødsel – En fødselsberetning vol 2

Hjemmefødselsberetning

Agnes født fredag 28.12.18

Lige som Vigga, havde vi besluttet os for, at lillesøster skulle fødes hjemme. Vores overvejelser var akkurat de samme som ved Vigga og eftersom Viggas fødsel var en god oplevelse, var det ikke et svært valg. Her efter lillesøsters fødsel er vi heller ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige valg, omend det endte på en lidt anden måde end forventet.

Jeg havde termin med lillesøster 21.12.18. Jeg må indrømme, at jeg i mit hoved, ikke på nogen måde havde regnet med at gå til den dato. Min krop var brugt og efter en meget hektisk december tror jeg egentlig bare min krop råbte efter ro. Efter Thomas fik ferie d 21.12.18 begyndte jeg også langsomt at få det bedre psykisk og fysisk og pludselig havde jeg en følelse af, at en fødsel ikke lige var rundt om hjørnet. Således havde jeg faktisk nogle fantastiske dage med overskud og ro lige indtil tirsdag d 26.12.18. 

Onsdag D. 26.12.18

Jeg begynder at få småveer om aftenen. De er regelmæssige men bider ikke voldsomt. Vi går i seng og jeg er sikker på, at der er en fødsel lige om hjørnet.

Torsdag D. 27.12.18

Jeg får sovet nogle timer, og vågner af, at jeg har veer og tænker igen: “Hit me med de veer, jeg er SÅ klar”! Havde veer et par timer, men hvad nu det? De forsvinder sku igen! Dette er efterhånden sket en del gange de sidste 14 dage, i hvert fald indtil Thomas fik ferie. Jeg ringer til Jordmoderen for at komme ud med min frustration omkring de skide veer ikke gider udvikle sig. Hun tilbyder at komme forbi og se om hun kan sætte lidt skub i fødslen. Ja tak! Vigga vågner og jeg går ud i køkkenet med hende, imens hun er oppe ved mig. Jeg får sagt til Thomas, at jeg synes hun virker lidt sløj. Fra det er sagt, går der ikke mere end 2 sekunder, så har Vigga kastet op ud over mig inkluderet mine briller, mit hoved und alles. Jeg får hurtigt tænkt, at den fødsel egentlig godt liiigggeee må vente lidt alligevel.

Jordmoderen kommer lidt over middag. Jeg får hindeløsning, men der er ikke meget at løsne, da den egentlig ikke sidder særlig meget fast. Får lidt akupunktur. Hun tager hjem. Og der sker bare ikke en skid. Thomas og jeg beslutter os for at tage til åbent hus hos huskompagniet for at samle os inspiration til vores nye hus. Vi trænger til at komme væk fra de “mulige” veer. Jeg synes det bidder i lænden. Det bliver aften og jeg begynder sku at blive lidt småfrustreret over hvor langsomt det hele går. 

I min frustration ringer jeg til min mor, for at forhøre mig om børnene ikke må komme på overnatning hos dem dagen efter d 28.12 til d 29.12. Jeg trænger til ro, til at slappe af og til at få den her krop i gang med at føde. De vil komme og hente børnene næste formiddag kl 10.

Nogle er mere påvirkede af en manglende fødsel end andre 🙂 På vej hjem fra udstillingshusene

D. 28.12.18

Jeg vågner atter med veer kl 4. De holder ved regelmæssigt nogle timer. Børnene vågner og jeg synes der er lidt mere gang i den. Jeg skal ringe til jordmoderen klokken 8 da jeg er gået 1 uge over termin. De siger, at jeg skal komme til kontrol klokken 10.30. Jeg ringer dog til dem igen klokken 9.30 og spørger om vi ikke kan rykke den til dagen efter, da jeg føler min krop er ved at være klar til at føde og at veerne er taget til (Læs: Jeg har født inden middag). Det aftaler vi.

Kl 10.00 bliver børnene hentet og jeg inviterer mine forældre på kaffe. Jeg får en ve i ny og næ. Efter de er taget afsted, er de skide veer fandme forsvundet igen! Her gik jeg og troede, at jeg havde født inden middag og nu var de sku væk igen! Nøj jeg var frustreret. Så jeg besluttede mig for at sove. Thomas var til gengæld i fuld hopla! Han havde pludselig fjernsynet for sig selv. Kunne se film, spille PlayStation uden forstyrrelser! Han var i himlen!

Kl bliver 16.00. Hverken Thomas eller jeg havde ro i røven til at være hjemme mere! Når man er vant til at der er gang i huset med tre børn og egentlig kun får dem passet når vi skal noget, så kan sådan en dag godt føles lang. Jeg er begyndt at få nogle småveer igen, men jeg orker simpelthen ikke, at det er i fokus mere. Så vi beslutter os for at tage ned at spise aftensmad i Vejle C – med småveer eller ej. Vi aftaler bare, at vi skal parkere tæt på spisestedet.

Vi får bestilt mad. Jeg en lækker lakse sandwich, velvidende den nok ryger retur ved en evt. fødsel. Altså HVIS jeg nu føder (Hvilket jeg egentlig efterhånden tror jeg aldrig gør). Vi får spist færdigt og jeg får en lidt slem ve på vej ned af trappen på restauranten. Vi beslutter alligevel for lige at gå en tur på gågaden, nu når ungerne alligevel er passet. Vi går lidt rundt og Thomas spørger om vi lige skal gå i Bryggen. Jeg siger nej, for jeg synes alligevel de veer har taget til. Så vi tager hjem. Thomas får kørt over nogle dumme vejbumpe på vej hjem. Jeg får vidst bandet lidt af ham, at det skal han sku ikke gøre. Han kvitterer med ét: “Du føder i aften skat”.

Vi er hjemme ca kl 19. Thomas sætter en film på og spørger om jeg ikke lige kan vente med at føde til om 2 timer. Det lover jeg ham. Jeg ligger i sofaen. Veerne kommer regelmæssigt hvert 10. min og de bider noget mere end før. Jeg tænker dog ikke, at der er grund til at ringe til jordmoderen. Hun havde sagt tidligere, jeg bare skulle ringe når der var 5-7 min imellem. Jeg googler lidt omkring fødsel og bliver faktisk helt i tvivl om jeg er i aktiv fødsel når der stadig er 10 min i mellem og varer 1 minuts penge. Jovel jovel så bider de, men google samt jordmoderens formaninger om 5-7 min imellem veerne får mig overbevist om, at jeg nok må være i en begyndende fødsel.

Filmen slutter og jeg har overholdt min del af vores aftale om ikke at føde under filmen. Klokken er ca 21.00 og så tager fanden ellers ved. Jeg får den sygeste ve på 2 min. Da den slutter, går der ikke mere end 1 minut så kommer den næste. Jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg er i aktiv fødsel. Der er sket en drastisk ændring i de veer. Jeg ringer til Jordmoderen og siger, at nu er det sku nu. Hun siger pænt: “Jeg er ked af det Trine, men jeg står til en anden hjemmefødsel, jeg ringer til fødegangen som kan sende en ud til dig. De ringer jer op”. Der går 2 minutter. Intet opkald. 5 minutter. Intet opkald. 8 minutter. Intet opkald. Thomas kigger på mig: “Hva’ skat, er det nu jeg skal ringe til Thomas og høre om Karina er hjemme?”

Og hvem er Karina så? Jo det er såmænd en af Hjaltes klassekammeraters mor. En sød kvinde som er uddannet jordmoder, men praktiserer det ikke længere. Har hilst på hende et par gange og vi har da også stået og småsludret over en kop kaffe til “Forældrekaffe” efter børnefødselsdage.

Nå, men jeg får sagt JA til Thomas. Thomas ringer den anden Thomas op. Thomas kommer med en (føler jeg) psykopat lang forklaring omkring situationen. Jeg var egentlig bare mest interesseret i om hun var hjemme eller ej. Det er hun heldigvis. Da Karina er i indkørslen ringer der endelig en jordmoder, hun kan være der om 20-30 min. De kunne ikke frigive en jordmoder på fødegangen, så de havde ringet en jordmoder ind, som egentlig havde fri.

Jeg får hilst pænt på Karina (som man nu kan, når man føler der er en baby halvvejs ud af en). Får vidst hurtigt sagt, at jeg altså skal presse. De vil have mig ned fra sofaen. Men jeg vil bestemt ingen vegne og Thomas skal da slet ikke løfte/hjælpe med sin dårlige skulder. De prøver at overtale mig, men jeg er fast besluttet på at jeg bestemt ikke skal nogen steder. De får bakset noget underlag under mig og inden vi ser os om lyder der babygråd og Agnes er kommet heltskindet til verden. Den “rigtige” jordmoder ankommer 25 minutter senere.

Som jordmoderen har beskrevet i journalen: “Fin og velskabt pige. Ses fin og lyserød og ligger hud mod hud. Skriger flot igennem :P”

Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skulle have gjort, hvis Karina ikke havde været hjemme. Jo, så havde Thomas skulle agere jordmoder og den idé er jeg alligevel ikke så vild med, selvom det helt sikkert kunne have været et kønt syn med hans arm i slynge imens han prøver at tage imod med den anden.

Alt i alt var det en rigtig god fødsel omend jeg synes det gik lidt vildt for sig til sidst. At føde hjemme kan jeg klart anbefale, hvis man hviler i det. Både ved Vigga og nu Agnes ved jeg, at alternativet til en hjemmefødsel hos os, ville have været to fødsler i en bil på vej til Kolding Sygehus.

Jeg har efterfølgende været forbi Karina med en buket blomster som tak for hjælpen. Næste gang vi får en kop kaffe til “forældrekaffe” må jeg hellere prøve at abstrahere fra, at hun har set mig fra den mest private side 😉

Traditionen tro, skal der spises Twix efter en veloverstået fødsel
Børnene ser Agnes for første gang

Hvis du vil læse min fødselsberetning af Vigga, kan den læses her. Thomas har også skrevet sin version af Viggas fødsel her. Vores overvejelser omkring valget af hjemmefødsel kan læses her.

Husk du kan følge mig på Instagram: septemberborn3

3 comments / Add your comment below

  1. Vildt… Jordemor nåede heller ikke frem hos os. Primært fordi jeg ringende for sent, synes hun skulle have lov at sove lidt mere fremfor at kigge på mine uinteressante veer.

    Der trådte en studerende ind 3 – 4 presseveer før vi stod med en baby. Men det var dejligt hun var der.

    Tillykke med Agnes

Skriv et svar