En lille snak om renlighed

Vigga og dukke på potten 🙂

Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg er kommet med en opdatering omkring Vigga og renlighed. For 1,5 år siden skrev jeg indlægget “9 måneder og renlig“. Det handlede i grove træk om, at Vigga stort set aldrig har lavet pølser i bleen. Nogle måneder efter i august 2017 skrev jeg en opdatering på både Jeppe og Viggas renlighed og så har jeg egentlig bare ladet den ligge der. Så nu tænker jeg, at det er på tide med en lille opdatering igen.

Som før skrevet, har Vigga stort set ikke lavet pølser i bleen siden hun var 6 måneder. Så her begyndte hun at lave på potten. Lige så stille kunne vi også fange tis, hvis hun fik tilbudt potte ved bleskift. Efter vi kom hjem fra vores 3 måneders rejse i Asien, vælger vi så at tage bleen af hende, men hun sover dig stadig med ble på. Her er hun 1,5 år. Der er mange uheld specielt hvis vi ikke tilbyder hende et toiletbesøg hver time – halvanden. Da hun i efteråret blev to år begynder hun selv at sige til ved toiletbesøg. Det gør det hele lidt nemmere. I julen droppede vi bleen til middag, så der kun var natbleen tilbage. Her for 3 uger siden ville hun så ikke have ble på til natten. Hverken Thomas eller jeg syntes det var det rette tidspunkt. Vi syntes egentlig vi havde nok renderi om natten med en lille nyfødt og desuden var bleen ofte våd til morgen.

Men med så mange andre ting, må man jo tilsidesætte sit eget behov og gribe bolden når ungen selv tilbyder det. Jeg forklarer Vigga, at hvis bleen er tør de næste to morgener, så det er en aftale at sove uden ble til nat. Jeg er her overbevist om, at bleen bestemt ikke tør og så er den kamel lige som ude af verden. Til vores store overraskelse er bleen tør begge morgener. Det er så her, vi som forældre, jo må overholde hvad vi har sagt. Vi var bestemt ikke fan med udsigten til mere “natarbejde”. Men en aftale er en aftale og bleen kom af. Igen imponerede hun og har formået at holde sig tør om natten. Så i en alder af 2 år og 5 måneder har vi nu en helt renlig pige. Jeg er ikke i tvivl om, at brugen af moderne stofbleer har hjulpet hende godt på vej til at blive tidligere blefri. Når Agnes bliver lidt større, vil vi også benytte os af moderne stofbleer til hende. Så kan vi jo håbe på, at det hele går lige så smertefrit med hende.

Jeg har forresten skrevet et lille indlæg her, hvor jeg ligger lidt op til diskussion af renlighed blandt dagens børn.http://septemberborn.momster.dk/2017/06/25/endnu-en-snak-om-renlighed/

Skriv et svar