Vores køkken og bad

Vores “nye” køkken

Et af de ting, som jeg glædede mig allermest til og samtidigt frygtede aller mest var vores møde med HTH. Det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Det er dog 3. gang inden for de seneste 6 år, at Thomas og jeg står og skal lave/vælge nyt køkken. Så vi må sige, at vi har erfaring på området.

Indretning af køkkenet
Vi var rigtig glade for den måde vores køkken var på i det gamle hus. Derfor er vores nye køkken stort set ens med det gamle. Dog er det faktisk en anelse mindre. Men depot rummet er samme sted ift. det gamle køkken. Det samme gør sig gældende for kogeplader og vandhane. Vi overvejede en kort overgang, om vandhanen skulle være ind mod køkken/alrummet, men vi syntes ikke vi kunne få det hen ift elementerne og den plads der skulle bruges. Så køkkenet er faktisk stort set ens med det gamle. Vi har dog valgt at få en ovn ekstra og så har vi valgt at få vores fryser som indbygget i køkkenet.

Indretning af køkken/alrum

Valg af køkkenelementer
Inden mødet med HTH havde vi surfet instagram rundt for inspiration til vores køkken. Vi fandt hurtigt ud af, at vi faktisk er temmelig kedelig ift. valg af køkken. Det stod hurtigt klar at HTH’s VH7 køkken, er den serie de fleste vælger. Så dette har vi også gjort. Vi har valgt serien i hvid med bordplade i hvid, vask i sort med sort armatur.

Plads i baren
Som ved vores “gamle” køkken har vi valgt at der skal være 2 siddepladser ved køkkenet. Det brugte vi forholdsvis meget i det gamle hus, både når vi havde gæster eller hvis børnene ville sidde og være kreative imens vi lavede mad. Jeg tænker også at vi kommer til at bruge det mere, nu når Hjalte er startet i skole og der skal laves nogle hjemmeopgaver.

Siddeplads til to


Bordpladen
Vi har faktisk valgt at nedgradere ift. den de anbefalede i HTH. Der var en stor besparelse i at nedgradere og da vi har et vennepar der har god erfaring med at “nøjes” med den billigere udgave, har vi valgt at tage “chancen”. Så det er vi spændt på om vi kommer til at fortryde.

Agent 007 dør
Og du tænker nok “af hvad for en dør?”. Jo, vores indgang til vores depotrum kan ikke sådan umiddelbart ses med det blotte øje. Døren ligner nemlig en skabslåge og falder derfor i elementerne af resten af køkkenet. På billedet nedenfor er døren længst til højre vores indgang til vores depotrum. Det synes vi er ret sjovt, at den sådan er gemt væk i køkkenet. Vi havde egentlig valgt en almindelig dør til at starte med fordi Thomas mente han var for stor til at komme ud og ind af døren. Men efter at have afprøvet det nogle gange, blev han alligevel overbevist om, at det ikke var noget problem med hans næsten 2 m. Så det er vi spændte på, hvordan det kommer til at virke i praksis.

Agent 007 døren til højre af vores to ovne

Ovne
Vi har valgt at få to ovne. En almindelig ovn og en kombi-ovn. Vi glæder os til, at vi får to nye ovne. Specielt når vi har gæster. Derudover er den mikroovn vi har i dag, en jeg fik for 14 år siden og der var den faktisk på vej på lossepladsen. Så det er vidst på tide med en ny en i det lille hjem. Vi har valgt de to ovne som følger med i Hybels pakke 2 fra Siemens.

Siemens ovn HB GIS 1 S
Siemens mikro-kombiovn CM 633 GBS 1 S

Vask og armatur
Dette har vi valgt i sort for at bryde alt det hvide. Armaturet er en opgradering ift. Hybels standart sortiment. Vi har bare skrevet til VVS’eren, hvad vi ville have og så har han anskaffet det, på trods af at det ikke var en del af hans udvalg. Denne gang har vi valgt at få armatur med udtræk, så det er vi spændte på om vi får brugt.
I første omgang valgte vi FRANKE vask og armatur, men efter en grundig research fandt vi ud af, at mange af dem som har fortrudt sort vask i køkkenet pga. kalkaflejringer har haft FRANKE vaske. Derfor kontaktede vi efterfølgende HTH om vi kunne skifte FRANSKE vasken ud med Blanco. Dette var muligt, men har kostet os 3500 kr at skifte. Men er sikker på, at det på sigt bliver pengene værd.

Kogeplade og emhætte:
Kogeplader bliver en 80 cm bred kogeplade så der er masser af plads til gryder og pander ved madlavningen. Emhætten har vi valgt den der var med i hybels grundpakke. Der var to emhætter og vi har valgt den dyre, da den skulle være meget støjsvag samtidig med at det var den eneste som vi kunne få i hvid. Vi vil nemlig gerne have en hvid emhætte. Vi havde også hvid emhætte i vores gamle hus. Generelt synes vi ikke emhætter er kønne og en hvid emhætte virker ikke så dominerende i et køkken. Så derfor faldt valget på en hvid.

Silverline Emhætte SM 3262-80 Hvid


Bad
Vi har også valgt VH7 til vores badeværelser så der er en rød tråd igennem materialevalget i huset. Jeg kunne godt have ønsket mig, at vaskemiljøet i det store badeværelse gik fra væg til væg, men da dette er et specialmål ville det koste 3 gange så meget. Så det har vi valgt at spare væk og så nøjes med standart mål i stedet.

Lille badeværelse
Stort badeværelse

Bryggers
Bryggers er ligeledes HTH’s VH7 serie. Her har vi valgt at prioritere 4 skuffer. En til hvert barn. Vores erfaring fra det gamle hus er, at alt børnenes overtøj hurtigt bliver en stor uoverskuelig bunke. Nu kan børnene få hver deres skuffe til overtøj, så det kun er det mest nødvendige der hænger fremme. Det ser jeg virkelig frem til i min hverdag, at der kommer styr på det. Der bliver jo ikke mindre overtøj fremover med 4 større børn i huset.

Bryggers

Vi har fravalgt at købe indbyggede skabe hos HTH da vi har mulighed for at gøre det til en billigere pris andetssted.
Vi fik også et tilbud på, at de lavede elementer til vores entré. Dette har vi i første omgang også fravalgt, da vi ikke helt ved, hvad vi vil med entréen endnu.

Generelt synes jeg vi har mange ting, som vi ikke helt ved hvad løsning vi skal bruge endnu. Men det er også rart ikke at have alt på plads endnu og så må vi se, hvad løsning vi finder ud af, når vi er flyttet ind.

2 comments / Add your comment below

  1. Hej. Alle inventar ser mega gode ud. Vi bygger også, og vi ønsker næsten det samme køkken fra HTH bortset fra hjørnet. Må jeg spørge hvad det koster?

Skriv et svar