Skiferie med børn

I kondolen på vej til tops

Som mange af jer nok ved, så er vi lige kommet hjem fra skiferie i Hafjell i Norge. Vi har virkelig haft en skøn tur og især jeg, trængte til af afbræk fra hverdagen. Når det så er sagt, så kan man ikke sige, at en skiferie er den klassiske afslapningsferie. Til gengæld er det sjovt, lærerigt og mega hyggeligt.

Vi havde 4,5 dage på ski og hvor gik dagene hurtigt. Vi havde lejet en lejlighed helt ned til børnebakken. Der var derfor ikke andet end få meter til børnebakken og dermed skiområdet med pister. Det er simpelthen perfekt. Således kunne Agnes stå på altanen og sove imens Thomas og jeg kunne være på børnebakken med børnene. Det er simpelthen genialt.

Hjalte på ski

Det er 3. gang at Hjalte er på ski. Det er første år, hvor han virkelig har knækket koden fra dag ét. Sidste år, begyndte han at kunne tage med os på småture i fjellet, hvor han i år, stort set har kunne være med på de fleste pister, bortset fra sort og de svære røde. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke har set meget til ham. Vi har nemlig været afsted med Thomas´s søster og bror samt deres familie. Hjalte ELSKER sine fætre og kusine, så han brugte næsten alt sin vågen tid sammen med dem. Både på pisterne men også “hjemme”. Jeg spurgte ham en dag, om han ville med ud sammen med mig. Svaret var: “Hvad laver Anton, Emil og Marius mor? For dem vil jeg hellere være sammen med”. Således måtte jeg sande, at jeg absolut var andet valg 😉
Jeg fik dog fornøjelsen af ham den sidste dag, så jeg måtte bare nyde det. Næste år, håber jeg, at han har lyst til at få en skiinstruktør på nogle timer. Vi har desværre ikke været så heldige med skiskolen i Hafjell, så han har primært lært at stå på ski igennem os. Det er bare noget andet, når det ikke er mor og far der skal lære, så jeg håber en skiinstruktør kan hjælpe ham mere på det tekniske.

Jeppe og farmand hygger sig på pisterne

Jeppe fik også lige så stille knækket koden i år. Sidste år tonsede han bare ned af bakken, men lige så stille som dagene gik, begyndte han at forstå konceptet at bremse. Eller PIZZA som vi, sammen med alle andre forældre på børnebakken, med stor skinger stemme råbte, når der skulle bremses. Men der er potentiale i Jeppe. Det skal nok blive godt og allerede næste år, håber jeg, at vi kan tage ham med på nogle småture i fjellet, hvor kan kører selv.

Aboslut eneste billede af Vigga med et par ski på.

Så har vi Vigga. Jeg havde nok allerede dødsdømt projektet hjemme fra. Pigen som er SÅ motorisk forsigtig. Hende, som jeg i sommers pænt skulle holde i hånden over samtlige aflange riste i Legoland, da hun ikke turde at gå over de 5 cm brede riste. Så hvordan skulle det mon ikke gå, når der skulle nogle plader på hendes fødder? Vi prøvede optimistisk. Første kamp, var egentlig bare at få hende i et bar skistøvler. Anden kamp, at få skistøvlerne på skiene. Tredje kamp var at få skiene af i en vældig fart samtidig med en skrigende Vigga. Vi må sige! Vi droppede det pænt hurtigt. Hun var SLET ikke interesseret. Hun skulle VIRKELIG motiveres (Okay, måske nærmere presses) til at få de ski på. Det var på ingen måde nogen succes. Det gik lige som vi havde forudset hjemme fra. Vi håber og satser på, at hun er mere klar næste år, hvis det der med ski ikke allerede har skræmt hende fra vid og sans.

Alt i alt, kan vi konkludere at skiferien har levet op til vores forventninger. Det er altså bare en skide hyggelig måde at holde ferie på. Måske fordi Thomas og jeg stort set ikke har set noget til hinanden, andet end når der lige skulle gives en high five i døren ved “vagtskifte” og når der skulle soves? 😉

Og ja… så er der lige vores hjemtur. Den kræver et helt indlæg for sig selv 🙈


1 comment / Add your comment below

Skriv et svar