Slip kreativiten løs

//Shoppeturen er sponsoreret af Flying Tiger Copenhagen – Ord, tanker og holdninger er mine egne//

Flying Tiger Copenhagen i Vejle

I forrige uge, troede jeg, at jeg havde en “fridag”, forstået på den måde, at det kun skulle være Agnes og jeg hjemme. Men dagen inden “fridagen” tikkede en besked ind, at min veninde ikke kunne passe Vigga den efterfølgende dag alligevel. Da “fridagen” så kom, vågnede min store dreng med hovedpine og kunne derfor ikke komme i skole. Så sad Jeppe der ved morgenbordet og insisterede på, at han også ville blive hjemme. Det var så der jeg tænkte “en fra eller til”. Således blev min “fridag” erstattet med en dag, hvor alle fire unger var hjemme.

Jeg ved ikke om det kun er mig der kender til, at sådan en dag godt kan føles lang. Sådan kan jeg i hvert fald godt have det. Heldigvis havde Hjalte og jeg dagen forinden været i Flying Tiger Copenhagen for at shoppe hobbyartikler. At have huset fuld af fire unger og man er ene voksen, kræver altså, at de bliver aktiveret på den ene eller den anden måde. Derfor redede de indkøbte hobbyartikler virkelig min dag.

DIY-slim

Sjov med DIY slim

Hjalte havde virkelig glædet sig til at lave Flying Tiger Copenhagen DIY slim. Jeg synes det var en rigtig god idé og pakken indeholdt fire forskellige slim i forskellige farver. Så kunne hver af ungerne lave en slim hver. Det var virkelig hyggeligt og sjovt. De viste alle tre stor interesse og engement.

Trafiksjov med skumvoks

En anden ting, som de var meget interesseret i at lave, Flying Tigers “Trafiksjov med skumvoks”. Vigga kunne desværre ikke være med til at lave bilerne, da der kun var nok til to. Så det projekt fik drengene. Til gengæld, hjalp Vigga mig med at lave tilhørende kørebane. Kittet indeholder nemlig også en tape vejbane. Så med lidt kreativitet fik vi lavet en vejbane og Vigga pyntede banen med pomponer – også købt i Flying Tiger Copenhagen. Således kunne alle ungerne samles om et fælles projekt og det var så hyggeligt for os alle.

DIY -Stempelsæt

Hjalte i gang med at skære sit stempel ud

Vi har også været i gang med at afprøve Flying Tiger Copenhagens DIY-stempelsæt. Det tog os noget tid, at finde ud af, hvordan sættet fungerede. En brugsvejledning kunne virkelig have været ideelt her. Men det lykkedes os til sidst og endte faktisk med at blive en hyggelig kreativ stund for os. Vigga tegnede krusseduller med blyant, hvorefter jeg skar det ud. Hjalte kunne både tegne og skære. Til sidst kom vi “stempelblæk” på vores nylavede stempler. Det var en succes.

Vigga stempler derud af 😉

Flying Tiger Copenhagen har virkelig et stort udvalg af hobbyartikler. Priserne er gode og det er kun fantasien der sætter grænser for mulighederne. Vi har både lavet dinosaurer af skumvoks, nye personlige magneter til køleskabet, skrevet vores navne med stempler og ikke mindst sluppet fantasien løs med Flying Tiger Kuglevoks. Vi er fan!

Et lille udvalg af Flying Tigers udvalg af hobbyartikler

Der vil snart udkomme en anmeldelse af Flying Tiger Copenhagens hobbyunivers på Momster Test, hvor jeg og to andre mødre har anmeldt Flying Tiger Copenhagen hobbyartikler.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar