Skærmtid – en debat.

Som mange andre børnefamilier, har vi også den store debat omkring benyttelse af skærm (iPad, Fjernsyn osv.) her i husstanden. Jeg tænker, at det er noget som fylder rigtig meget i mange andre hjem med børn. Og hvorfor er det lige ,at det fylder så meget? I de legestuer vi går i, er det i hvert fald en debat, som melder sig på banen igen og igen…

Så mængden af skærmtid tænker jeg, er noget som rør ved os alle. For den er til tider rigtig dejlig at have. Det er den i hvert fald herhjemme. Så kræver det ikke så meget af mor og far. Vi kan nå nogle ting, uden vi skal aktivere børnene samtidig. Børnene diskuterer ikke, de larmer ikke, de skændes ikke. Altså, man skulle tro at huset emmer af lutter og idyl…

Men… der er altid et MEN! Hold op, hvor jeg ofte bander iPaden langt væk. Jeg føler, at de fleste diskussioner vi har herhjemme (specielt med vores 6 årig) tager udgangspunkt i brugen af skærm. Når der bliver sagt nej til skærm, ender det i diskussion. Bliver der set skærm, ender det i diskussion med det samme, der forlanges at skærmen skal slukkes. Selvom vi har klare regler og vi gør en dyd ud af at fortælle, at om så og så lang tid, er der ikke mere iPad. Jeg er træt af, at når jeg spørger børnene om noget, når de sidder foran skærmen, er det som at snakke til en dør. Så i bund og grund er jeg skide træt af den iPad.

Jeg giver ikke meget for sætningen “At børnene har brug for at koble af” foran skærmen. Det mener jeg ikke. Det er ikke foran en skærm, hvor de atter bliver bombarderet med indtryk, de får lov til at koble af efter en lang dag. Der er så mange andre og mere hensigtsmæssige måder for børn at koble af på. At tegne, er bare ét eksempel.

Samtidig mener jeg også, at vi som forældre, bliver nødt til at acceptere at skærme, iPad, iPhones og computere stadig bliver en større og større del af vores liv og især børnenes liv. Da jeg var på mine børns alder, fandtes computeren jo knap nok. Så jeg har ikke selv nogle erfaringer at trække på. Men det er en svær balancegang. For børnene skal jo også kunne følge med i den verden vi lever i, hvor benyttelsen af skærm er en selvfølge. Men jeg ved ikke, hvor den balancegang er… Jeg kan bare mærke, at timerne bag skærmen herhjemme, er ved at æde mig op inde fra. Jeg er splittet.

Vi har prøvet at begrænse benyttelsen af skærm til en halv time om dagen. Det fungerede egentlig også ok. Men igen, så blev det også til en diskussion. For skulle man så stoppe midt i et spil, fordi der var gået en halv time? Og hvis man får lov at spille færdig én dag, så må man vel det også i morgen? Tjaa.. og nogle gange fik vi ikke helt taget tid på, og så endte det med mere end en halv time. Sandheden er bare, at selvom vi havde tidsbegrænsing på, så endte det atter i diskussion.

Børnene klistret foran skærmen

Det er ingen hemmelighed, at benyttelsen af skærme herhjemme, vækker irritation hos mig. Jeg har virkelig bare et had forhold til det. For 14 dage siden fik jeg nok. Det var mandag eftermiddag. Jeg havde dækket op til eftermiddagsmad med lune boller og vi skulle have en hyggelig stund jeg og børnene. De sidder foran deres respektive skærme. Jeg advarer på forhånd, at om lidt, så er der ikke mere skærm og så skal vi spise. Som så mange gange før, gik det ind af det ene øre og ud af det andet. Da det hele er klart ved bordet siger jeg “Værsgo”. Endnu engang bliver jeg mødt at tavshed. Prøver at kommunikere med dem, men ingen respons. Det ender med at jeg går hen og tager skærmene. Der bryder helvede løs. Jeg får diverse, ikke så pæne mundgloser fra mine to drenge. Jeg bliver SÅ irriteret, at jeg fortæller dem, at der ikke er mere skærm før fredag. Min grænse var virkelig bare nået. Jeg fortrød hurtigt sætningen, da Thomas var i Tyskland til om onsdagen. Jeg fortrød jo, fordi jeg syntes det er så let at parkere dem foran den skærm. Men nu havde jeg sagt, at det var slut indtil fredag og så måtte jeg holde det.

Min 6-årige blev gal. Aldrig har jeg set ham SÅ oprørt før. Men jeg måtte holde ved. Det gjorde jeg helt indtil fredag. Og ved i hvad? SHIT nogle hyggelige eftermiddage vi havde. Ingen diskussioner om der måtte ses iPad. Til gengæld fik vi en masse timers leg sammen. Børnene måtte bruge hinanden. De måtte genfinde fantasien sammen. Generelt var det en mega god uge og jeg syntes det var en succes.

Da fredagen kom, gik vi tilbage til de “gamle” regler med en halv time om dagen. Men atter kunne jeg mærke, at jeg syntes den halve time ofte blev til en time. Diskussionerne kom atter retur. Hvad nu, hvis den ene så fjernsyn en halv time, måtte de andre der havde “opbrugt” deres tid så se med? Pludselig var vi tilbage til de gode gamle diskussioner og atter følte vi, at vi brugte alt vores tid på at diskutere skærmforbrug frem for kvalitetstid sammen.

Igen i går fik mutter Trine nok. IPads, telefoner (også Thomas og min) blev lagt op oven på køleskabet. Ingen skærm før fredag. Thomas og jeg skal ikke gå med vores telefoner, når vi alle er samlet herhjemme. Så de kommer samme sted hen. Vi har brug for at være sammen. Snakke sammen. Lege sammen. Hygge sammen. I de få timer, hvor vi alle sammen er samlet sammen. Det skal være gode timer. Ikke timer, hvor det hele skal gå op i diskussioner.

Men! Hvad gør I andre? Vi kan umuligt være den eneste familie som har lidt svært ved at finde balancegangen? Og jeg tænker, at mine børn umuligt er de eneste, som har svært ved at lægge skærmen til side, når de sidder med den. Jeg ved ikke om løsningen er “nul”-skærm i hverdagene, som vi gør nu. Faktum er bare, at det er det der virker hos os. Lige nu.

Hvad har I andre af regler? Hvad er jeres holdninger og erfaringer? Skriv gerne en kommentar herunder, på instagram eller facebook.

6 comments / Add your comment below

  1. Hej Trine, vi har flere gange taget Ipad’en fra vores 4 årige søn da han blev sur hver gang han skulle slukke og netop også fordi han slet ikke legede med noget af sit legetøj. Han har derfor lange pauser med Ipad (måneder) hvor han faktisk ikke spørger efter den. Når han så har efterspurgt den efter lang tid, og vi giver lov til at han må få den igen, får han stillet klare regler op, at når vi siger “sluk” så slukkes den omgående og det respekterer han langt hen af vejen, for han kender konsekvensen, og reglerne er ikke til diskussion.
    Det er rigtig svært, men jeg synes hverdagen er nemmest uden og jeg synes det er skide hyggeligt når vores søn så i stedet begynder at finde brætspil frem eller fordyber sig i togbanebyggeri.
    Det er en svær balancegang, for jeg synes også det kan være ok bare at stene med sin Ipad en gråvejrsdag, så længe den skærm ikke bliver dominerende og alt andet legetøj bliver tilsidesat.
    Så Ipad’en er faktisk pakket væk herhjemme det meste af tiden, både når vi kører bil, er på besøg, eller på ferie.

    1. William smadrede (ved et uheld) som 2årig tabletten her. Jeg troede ikke, vi kunne klare os uden. Vi har ikke haft en siden (han er 6 år nu), og hvor er det dejligt nemt. Vi har jo ikke nogen, så der er ikke noget at plage om – ingen diskussioner. Nogle gange tænker jeg, at det ville være dejligt at have en (du ved – når man liiige kunne bruge lidt tid til at få ordnet ting), men for det meste er det altså bare rart ikke at have en. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at både han og Ava nok skal få det lært alligevel. Det er en teknologi, som er kommet for at blive, og de møder det alle steder. Så det gør vel ikke noget, at de ikke møder det hjemme (siger jeg til mig selv, når jeg tvivler i et kort sekund) 🙂

      1. Hej Lea
        Taj for din kommentar. Haha det er da lige før, man skulle “komme til” at gør iPaden i stykker! Jeg er helt sikker på at I sparer en masse diskussioner derhjemme og hvor må det være dejligt!

    2. Hej Vera
      Tusind tak for din kommentar.
      Det du oplever med din dreng, er jo faktisk noget af det samme som vi oplever herhjemme.
      Vi har virkelig ofte snakken herhjemme omkring brugen af iPad. Synes det lyder ret fornuftigt, den måde I kører det på.
      Og som du siger, skærmen skal ikke være det dominerende i hverdagen.
      Tak for god inspiration 🙂

  2. Samme problem her Trine – vores to årige ELSKER iPad og jeg er træt af at han konstant efterspørger den. En stor problematik her er også at farmor og farfar er rigtig glade for at se IPad med Johannes – og der er ikke regler for hvor længe man må se skærm der – det gør det ikke nemmere med regler hjemme. Jeg tror også generelt forbud er vejen frem – hvis man orker kampen… 😅

    1. Hej Lea.
      Haha.. Det er jo netop den der balancegang som er så svært. Herhjemme kan børnene heldigvis godt skælne mellem, hvad man “må” bed bedsteforældre og hvad regler vi har hjemme. Men jeg tænker at dine svigerforældre er en større del af jeres hverdag, end både Thomas og mine forældre er her hos os. Det gør jo selvfølgelig en forskel.

Skriv et svar