En kreativ hyggestund

Indlægget indeholder reklame fra Panduro

Jer der har fulgt med på instagram ved, at Hjalte for 3 uger siden brækkede sin arm. Igen har han været i kamp med trampolinen. Det er nemlig allerede anden gang i sit liv, at han har brækket armen på en trampolin. Så en fredag eftermiddag med leg hos genboen blev forvandlet til en tur på skadestuen. Her blev det konkluderet at albuen var brækket. Dagen efter skulle han møde fastende på Kolding Sygehus, hvor han fik indopereret metalstænger til at holde bruddet på plads.

I næste uge skal armen røntgenfotograferes. Gipsen af og metalstængerne ud. Det bliver dejligt for ham. Han har dog stadig en måned der fra, hvor han har samme restriktioner for armen, som han har nu, hvor armen er i gipsen. Så den meget aktive 6 årige her på matriklen, må nu hverken spille fodbold eller lave andet aktivitet der indebærer risiko for, at armen blive beskadiget. Det er altså ikke nemt, når noget af det han bruger mest tid på, pludselig bliver en hindring. Så vi har virkelig været udfordret herhjemme i forhold til at få ham aktiveret.

Her har Panduro virkelig været en stor hjælp. Vi har nemlig modtaget et perlekit fra Hama-perler. Det er Anja Takacs aka “perledronningen”, som står bag kittet som hedder “Happy Elephants”. Kittet består af opskrift og perler til tre forskellige elefanter. Hjalte har virkelig brugt meget tid på at lave elefanterne. Og som han siger: “De er bare så nuttede mor”.

Jeg må jo også indrømme, at jeg har snydt lidt. For jeg har simpelthen ikke kunne lade være med selv at hjælpe ham lidt med de elefanter. Ikke for at gøre ham en tjeneste, men jeg har simpelthen ikke kunne lade være. Det har simpelthen kriblet sådan i mine fingre for selv at få lov. Så når han har været puttet til køjs, så har jeg lige været over og puttet lidt perler på pladerne.

Nu tænker du sikkert, at det kan da ikke tage så lang tid at lave en perleplade. Men her skal der så lige siges, at sådan en elefant kræver fire store perleplader der kan sættes sammen, for at den kan være der. Så det er en stor krabat. Og det er skide hyggeligt, at vi sådan kan gå til og fra projektet. For man er altså ikke bare lige sådan færdig efter en time.

Jeg kan jo heller ikke lade være med at blive lidt nostalgisk. Jeg husker jo tydeligt en barndom, hvor det var mig der sad med perlerne mellem fingrene og lavede de fineste (synes jeg selv) perleplader. Mine bedsteforældre, havde i deres gamle hus gemt samtlige perleplader fra deres børnebørn, som så fint pyntede ude i deres store værksted. Så det giver en glæde og nogle dejlige minder, når ens egne børn sidder med perlerne mellem fingrene og får sig nogle hyggelige stunder.

Er I også bidt af perler hjemme hos jer? Det hyggelige samvær og fordybelse som legen med perler bidrager til? Så kan jeg fortælle at Panduro i uge 18-21 kører kampagne på hama-perler produkter. Således kan du i disse 3 uger spare hele 20 % på hama-produkter. Hvis du mangler inspiration, så har Anja Tackas lavet flere forskellige kits til kreativ leg med perler. Hun har også lavet flere forskellige bøger med opskrifter på de mest fantastiske ting, som man kan lave ud af hama-perler.

Der kommer også en anmeldelse på mostertest, hvor fantastiske mødre har testet produkter fra Hama-perler.

Skriv et svar