Skærmtid og fantasileg

Jeppe i fuld sving med at opbygge Gormiti-universet.

//Indlægget er lavet i samarbejde med AMO-toys//

Kan I huske, at jeg for noget tid siden skrev omkring skærm tid? Hvor meget den begyndte at fylde i vores hverdag? Her er der lige en lille opdatering. Jeg må indrømme, at den stadig er en del af vores hverdag, men vi er meget mere bevidste om brugen. Vi har fundet et kompromis, at der ikke er noget skærm før efter 16.30 og igen efter aftensmaden. Det har børnene efterhånden accepteret. Men jeg må indrømme, at vi stadig har vores kampe, specielt når skærmen skal væk igen. I min ønske verden, ville jeg gerne have total nul skærm politik, jeg må også bare erkende, at mit overskud til at implementere det i vores liv lige nu, er ikke eksisterende. Og jeg ved heller ikke helt, om det er det helt rigtige at gøre? Men faktum er i hvert fald, at brugen af skærm er blevet minimeret den sidste måned.

For at udfylde “tomhullet” inden kl. 16.30, har jeg over det sidste stykke tid gjort en vældig indsats (synes jeg selv), for at gøre tiden uden skærm attraktiv. Bl.a. har jeg handlet ind til en masse kreative ting, som nogle måske har bemærket i min story på instagram. Jeg vil snart udgive et indlæg, hvor jeg fortæller lidt om, hvordan jeg finder inspiration til alle finurlighederne, for jeg er BESTEMT ikke den kreative opfinder type. Promise! Børnene har elsket at sidde og være kreativ og vi har virkelig haft mange gode lange snakke over bordet. Udover kreative sysler, har jeg også prøvet at appelere til lidt mere leg. Sådan en god gammeldags leg, hvor man spiller forskellige roller. Som du måske selv kan huske fra barn? Jeppe er specielt god til at leve sig ind i forskellige roller, sværere er det for storebror. MEN! Det er lige som, at hvis vi tager ting fra den digitaliserede verden og tager den med ud i legen, så går det faktisk godt. Har I andre også gode erfaringer med det? Så kan det der ses på skærmen jo pludselig blive en leg i den virkelig verden.

Så her bliver leget med Paw Patrol, Ninja Turtles og sidste skud på stammen er Gormiti. Jeg havde ikke selv hørt om Gormiti før vi fik tilbuddet om at teste produktet. Jeg var ikke i tvivl om, at det ville vi gerne. For så var der netop chance for en masse timers leg på gulvet. Gormiti findes nemlig også som tegnefilm og man kan se dem ganske gratis på youtube 🙂 Det gør bare legene på gulvet lidt mere virkelig.

Ikke fordi Gormiti er meget anderledes end mange andre typiske tegnefilm, hvor man kan købe “superheltene” i fysisk form og derved danne sig en leg i den virkelige verden. I Gormiti følger man fire børn som finder et hemmeligt tårn, hvor eventyret om øen GORM bliver bliver vakt til virkeligthed. I tårnet, bliver alle deres heltedrømme pludselig til virkelighed. I tårnet finder de også de armbånd, som sætter dem i stand til at tilkalde og kæmpe med de legendariske gormitier. Sammen bekæmper de alt ondskab. Hele omdrejningspunktet er øen GORM som de kæmper om. Der findes forskellige figurer, som har forskellige egenskaber, som kan hjælpe børnene i kampen om Gorm.

Selv prinsesser kan også lege med superhelte!

Du kan allerede nu læse anmeldelse af Gormitis produkter på momstertest lige her

Skriv et svar