Den der morkrop efter 4 børn…

// Indlægget er lavet i samarbejde med Malmgren-fitness. Ord og tanker er mine egne //

Er I andre mødre også mega vilde med jeres morkrop?

Altså, jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan se eller mærke at jeg har været gravid 4 gange på 6 år. Det hele sidder lige så stramt som inden. Ungpigebrysterne stritter derud af. Musklerne er lige så tonede på kroppen som inden graviditet og jeg har aldrig taget mere på end de famøse 6 kg under mine graviditer, så det har været peace off cake, at komme ned på min før graviditetsvægt. Sådan er nogle jo bare heldige……..

Okay, det er fuldstændig løgn. Men det vidste i nok allerede efter at have læst de to første linjer 😉

For min krop er medtaget efter fire graviditeter på forholdsvis kort tid. Jeg har altid identificeret mig som den sporty type. Det gør jeg på ingen måder mere. Jeg har aldrig haft problemer med at tage en 5 km løbetur – altså BEFORE kids. Sådan har min standart form altid været. Jeg har elsket fitnesscentre og løb. Men jeg må sige, der er jeg på ingen måder mere. Jeg føler hverken tiden eller overskuddet er der. Det er svært at finde tiden når ungerne er vågne og når de endelig sover, har jeg mest lyst til at kaste mig i sofaen. Undskyldninger er der mange af og hovedårsagen er nok manglende overskud og det at prioritere sig selv, i en travl hverdag med alt for mange børn.

Jeg vil så også sige, at jeg altid har formået at komme tilbage i form og førvægt efter alle mine graviditeter. MEN jeg er så bare ALTID blevet gravid, lige der hvor jeg var begyndt at være “back to basic”. Dog synes jeg bare det hele bliver sværere og sværere efter hver gravidtet. Men min primus motor for at komme “back to basic” er faktisk ikke at se bedre ud. Selvfølgelig er det bestemt ikke en dårlig ting, MEN min primus motor har altid været, at jo bedre form og færre kilo jeg har – jo mere overskud har jeg til mine børn, Thomas og mig selv. Større motivator kan man da ikke have, vel?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg denne gang mangler at smide en del flere kilo end de andre gange. Altså som i virkelig mange kilo. Min navle ser ked ud af det. Overarmene blafrer når jeg vinker. Dobbelthagen kommer helt af sig selv, uden at skulle tage hovedet tilbage. Ja og lårene kan knap nok komme i hverken et par jeans eller shorts. Jeg har simpelthen ikke haft overskud til hverken at koncentrere mig om motion eller min mad. Men jeg VIL simpelthen tilbage til gamle Trineform- og udseende. Denne gang er også anderledes, da vi ikke lige har planer om flere børn. Så denne gang skal det hele holde. Gerne i mange år fremadrettet. Ja gerne resten af mit liv, hvis det stod til mig.

De andre gange har jeg egentlig bare selv kommet tilbage til formen og min førvægt. Men denne gang er jeg ikke alene. Jeg er nemlig så heldig, at jeg får hjælp af Malmgren Fitness. Det har jeg virkelig brug for. En der kan heppe på mig, en der tror på mig og noget som forpligter mig til at gøre noget ved det. For stædighed det er bestemt noget jeg ejer!

Jeg har lige gennemgået en 5 dages kickstart til at komme i gang (kickstarten er ganske gratis og du kan også komme i gang ved at klikke her). Den kan virkelig anbefales at gennemgå, for man kommer til at reflektere over HVORFOR man gerne vil tabe sig og man arbejder lidt mere med sin indre motivation. Jeg er SÅ klar til at give mig selv den gave, at gøre noget ved min morkrop, velvære og sundhed. Det næste stykke tid får jeg nemlig et individuel træningsprogram og kostvejledning. Jeg håber virkelig det lykkedes for mig at komme “back to basic”.

Hvordan har I det med jeres morkrop?

Skriv et svar