Hvordan vi prioriterer familieliv og praktiske gøremål.

Den typiske sætning jeg ofte får, når jeg fortæller at jeg går derhjemme og hjemmepasser er: “Ej, det må også være dejligt, så kan du jo også nå at klare en masse praktiske ting”. Hmm…. Så plejer jeg at blive lidt stum. For i virkeligheden har jeg faktisk ikke meget mere tid til praktiske gøremål end andre som har et fuldtidsjob. Jovel, kan jeg da lige sætte en vask over, hænge den op og måske nå at lægge tøj sammen og på plads. Men jeg når altså ikke meget andet. For med tre børn hjemme det meste af tiden, er der altså ikke meget tid til overs til praktiske ting.

//Rengøringen er sponsoreret af Happy Helper. Ord, tanker og holdninger er mine egne //

På trods af, at vi har prioriteret, at jeg går hjemme og dermed lever af en indkomst, så er der alligevel en ting som vi simpelthen ikke kan spare væk i vores budget. I kan vidst næsten regne ud, hvad det er. Rengøringshjælp… Af flere omgange har vi faktisk afmeldt rengøring, men faktum er bare, at her i huset, bliver der ikke gjort rent, med mindre der er nogen som kommer og gør det for os. Jeg kan egentlig godt lide at gøre rent, men kun hvis jeg føler, at jeg har tiden. Jeg har ikke tid i hverdagene og helt ærligt ikke? Så gider vi ikke bruge vores kostbare familietid i weekenderne på at gøre rent.

HappyHelper
Da vi flyttede ind i vores nye hus for snart 2 måneder siden, valgte vi derfor atter at få rengøringshjælp hver 2. uge og så prøver vi så godt som muligt, at holde støvet nede i mellemtiden. I denne uge, har vi været så heldige, at vi har haft besøg af HappyHelper. Og hvad er så det, tænker du? Jamen det er en glad hjælper som kommer ud i dit hjem og gør rent. Du kan booke en happyhelper på deres hjemmeside, hvor man selv kan vælge, hvilken hjælper du vil have og hvad dag og tidspunkt du vil have besøg. Når den store dag kommer, stiller du rengøringsmidler til rådighed og det næste du skal gøre er egentlig bare at slappe af og nyde, at nogen gør rent for dig.

Vigga og jeg slapper af imens huset bliver gjort rent

Vi havde besøg af Mahmoud. Han kom kl. 12 og tog afsted igen kl. 17. I al den tid knoklede han derudaf, for at gøre vores hus rent. Vi fik endda pudset vinduerne indenfor! Det er en rigtig god idé lige at vise hvad rengøringsmidler man har og hvad de forskellige ting skal bruges til. Mahmoud var rigtig sød på trods af, at der var en lille smule sprogbarriere i mellem os. Men alt kan løses med smil og kropssprog. I det store og hele havde vi en god oplevelse, jeg synes dog at 5 timer er rigtig lang tid at have en gående i huset, når man selv er hjemme med børn. Det kan man selvfølgelig planlægge sig ud af, da man selv kan have indflydelse på, hvornår rengøringen skal foregå. Her første gang, havde jeg det bare bedst med at være hjemme, nu når en “fremmed” skulle være i huset. Man kan faktisk også få hjælp til andet end rengøring i huset, det kan du læse mere om her. Hvis du vil se andre mødres vurdering af HappyHelper kan du læse mere om dem på momstertest.dk via dette link.

Det bedste ved at have faste rengøringsaftaler, ud over at man får et rent hjem, er at man bliver nødt til at ryde op! Det er altså genialt, at man bliver tvunget til at komme til bunds i oprydningen mindst hver 2. uge.

Jeg ville virkelig ønske, at vi selv orkede at gøre huset rent. Men livet er en lang prioritering og lige her, har vi altså tilvalgt rengøringshjælp. Heldigvis kan man få 25% i håndværkerfradrag, så noget af prisen bliver slået af.

Slutteligt kan I se det fine resultat af rengøringen på billederne og samtidig få et lille indblik i vores nye hjem. Der mangler en del detaljer og hyggeting, men Rom blev jo ikke bygget på en dag 🙂

Køkken
Alrum
Badeværelse
“Kontor”
Stue

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar