Når overskuddet svigter…

Der har været meget stille her på bloggen de seneste par måneder. I hvert fald når det gælder lidt mere personlinge indlæg. Og selvfølgelig har det en grund. Bloggen har altid været mit “frirum”. Der hvor jeg lige kan koble af og føle mig nyttig i alt det her hjemmepasningsræs. Men bloggen har bare ikke haft særlig stor prioritet herhjemme, forstået på den måde, at der trods alt er ting der er vigtigere end jeg skriver indlæg.

Og hvad er det så lige, som har været vigtigere end bloggen? Det er egentlig ret simpelt. At få tingene til at gå op i en større enhed. At få familielivet til at køre. Lige netop dét, har vi været udfordret en del på det sidste halve år.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en stor mundfuld at blive en familie på seks. Agnes har mildt sagt ikke været den mest tilfredse baby de første par måneder af sit liv. Hun har skreget en del. Vores daværende boligsituation, gjorde ikke lige frem tilstanden bedre. Så vi har virkelig været udfordret og jeg har virkelig VIRKELIG følt mig utilstrækkelig som mor. Jeg har ikke følt, at jeg har slået til nogen steder. Agnes har simpelthen taget alt min energi de første måneder og så er det ikke lige frem optimalt at have tre andre børn samtidig. Thomas har heldigvis været en fantastisk far og har gjort alt hvad han kunne, for at få familielivet livet til at køre. Jeg har dog ofte følt, at lige så god en far han var (og stadig er), lige så dårlig en mor var jeg. Ja, og sådan en selvopfattelse af sig selv, er jo ikke lige frem særlig gunstig for ens sind.

Så mit overskud har bare været lig nul. Selv helt basale hverdagsting, har jeg følt som en kæmpe ting at skulle igennem. Små ting blev til store ting i mit hoved. Så starten af 2019 har ikke lige frem været en succes.

Samtidig med det, har hele det her nybyg husprojekt ikke gjort “arbejdsbyrden” mindre. Der har været en masse ting vi skulle tage stilling til, da Agnes kun var få dage/uger gammel. Samtidig med det, har vi haft andre små-udfordringer på hjemmefronten som har fyldt.

Ved godt det hele lyder lidt flyvsk. Men det er det også. Det er noget, der er svært at konkretisere. Men essensen i det hele er, at jeg har haft bedre dage og derfor har prioriteret mit “virkelige” liv frem for at skrive her på bloggen.

Når det så er sagt! Så fylder Agnes 6 måneder i morgen. Et halvt år! Det er så vildt! Og ved i hvad? Efter hun begyndte at få flaske, forvandlede hun sig til den mest glade og tålmodige baby. Det har bare været SÅ dejligt! Så hun er den mest fantastiske (tykke) baby jeg kender og hun passer bare SÅ godt ind i vores lille familie. Og så flyttede vi ind i vores nye hus for en måned siden. Vi er stadig ikke hundrede procent på plads, men der sker fremskridt uge for uge. Tingene og dagene begynder så småt at se lysere ud. Jeg har fået mere overskud og jeg vil næsten våge den påstand at jeg er glad. Jeg har mange flere gode dage end dårlige og sidst men ikke mindst, begynder jeg at føle, at jeg er en god mor. En god mor for mine børn. Det er sådan en dejlig følelse, som jeg længe har savnet.

4 comments / Add your comment below

Skriv et svar