Hjemmefødsel – En fødselsberetning vol 2

Hjemmefødsel – En fødselsberetning vol 2

Hjemmefødselsberetning

Agnes født fredag 28.12.18

Lige som Vigga, havde vi besluttet os for, at lillesøster skulle fødes hjemme. Vores overvejelser var akkurat de samme som ved Vigga og eftersom Viggas fødsel var en god oplevelse, var det ikke et svært valg. Her efter lillesøsters fødsel er vi heller ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige valg, omend det endte på en lidt anden måde end forventet.

3 CommentsLæs mere

1. Uge med lillesøster

1. Uge med lillesøster

Total kliché, men shit tiden går stærkt. Altså som i rigtig stærkt! Det er allerede 1 uge siden lillesøster kom til verden. Mine grå hår er allerede blevet tydeligere og rynkerne dybere og jeg er allerede en uge tættere på min 100 års fødselsdag. Nå, men lige bortset fra min tidskrise, så går det godt her. Lillesøster har artet sig pænt, hun ligner ikke en alien mere og så har hun faktisk øjne (ja, det kan man godt blive i tvivl om det første døgn med de sæbeøjne de kommer til verden med).

3 CommentsLæs mere

Godt nytår

Godt nytår

Thomas og jeg snakkede i går om, at 2018 nok har været det mest begivenhedsrige år vi har haft. Det er i hvert fald blevet mere begivenhedsrigt end vi nogensinde havde troet når vi tænker et år tilbage. Så her får I lige “året der gik” og jeg kan allerede nu afsløre, at det er sluttet på bedste vis.

3 CommentsLæs mere

I’m still here

I’m still here

Og det er den store mave også 🙈

Der er virkelig ikke meget gang i bloggen for tiden, men overskuddet er der bare slet ikke. Jeg er godt og grundig brugt… Jeg havde sådan glædet mig til at komme på plads i vores rækkehus og så nyde roen indtil lillesøsters ankomst. Men sådan er det bare overhovedet ikke gået.

1 CommentLæs mere

En af de dage….

En af de dage….

Når man ikke kan finde sine sko i flytterodet

Åhhh kender I ikke de dage, hvor alt bare er dømt til at gå galt fra starten af? Sådan en havde jeg i går 🙈 I løbet af dagen vidste jeg snart ikke, om jeg skulle sætte mig ned og tude eller flække af grin over, hvor tragisk komisk dagen blev. Resultatet blev vidst lidt en mellemting, for hver gang jeg var ved at tude begyndte jeg at grine. Hormoner? Måske. Tegn på manglende overskud? Måske? Men jeg lever stadig og nu skal du høre.1 CommentLæs mere